- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
804

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

804 *

ROMSDALS AMT.

Røvik, Gjeitnes og Hovdenak til Veø grændse. Det er en bred
vei med gaDske bra veibane, men den er overordentlig bakket.
Længden er 4.60 km.

Den samlede længde af herredets hovedveie er 59.74 km.

Bygdeveie. Fra sidstnævnte hovedvei gaar ved Bordvik
en bygdevei forbi Røvik kirke, gjennem Røviklien til
Solemdals-bygden og videre over eidet til Talset, hvorefter den fortsætter
langs Fannefjordens sydside til Ulleland. Længden er 13.69 km.

Ved Eide gaar fra Fannestrandsveien en forbindelsesvei over
aasen til Opdøla elv og videre opover mod Eidssæter, hvor den
støder til hovedveien over Batnfjordeidet. Længden er 2 km.

Ved Nes i Kleive gaar en bygdevei mod øst henimod
Halsbø-vaagen, hvor den gaar over Istadelven og fortsætter paa sydsiden
af denne videre mod øst, gaar over aasen til Haug og videre
østover forbi Asphol og Aspelund til Gusjaas bro, hvor den støder
til hovedveien. Længden er 9.14 km.

Den samlede længde af herredets bygdeveie er 24.83 km.

Skjønt herredets hovedveinet er ganske betydeligt, gjenstaar
endnu meget veibygning, baade omlægninger og nyanlæg, saaledes
synes fortsættelsen fra Ulleland til bygdeveien i Osen ønskelig.

Herredet var i 1905 delt i 14 skolekredse med 582
nndervisningsberettigede børn; der var 7 lærere og 2 lærerinder.

Ifølge skatteligningen i 1908 udgjorde den samlede antagne
indtægt 437260 kr., formuen 2 197400 kr. Den samlede
herredsskat var i 1908 23097 kr., fordelt paa 1 298 skatydere.

Frænen herred.

Frænen herred (220.32 km.2, i 1910 2986 indbyggere, i 1900
2 805 indbyggere, i 1890 2 754 indbyggere) udgjør Frænen
præstegjeld med Indre Frænen hovedsogn og Ytre Frænen sogn.

Herredet udgjør en del af Sund og Vaagø lensmandsdistrikt og
en del af Vaagø thinglag.

Herredets navn Frænen tilhører oprindelig fjorden, det er her,
som saa ofte, gaaet over til bygdenavn. Dets gamle form maa
have været Freni, genitiv Frenja. Dets betydning er ikke
forklaret.

Ytre Frænen sogn kaldtes tidligere efter kirkestedet Vaagøen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free