Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOLSØ HERRED.
871
Hustad nævnes i kongesagaerne ved Øystein Magnussøns død.
Det gamle navn er Hüsastaöir eller Husastaör. Gaards-nr. 18
har en samlet matrikulskyld af 34.24 mark, fordelt paa 33
særskilt skyldsatte brug.
Brugs-nr. 1 Hustad, af skyld 5.10 mark, er det største brug
i Hustad. Udsæd: 0.8 hl. byg, 2.8 hl. havre, 4.8 hl. poteter,
1 maal til grønfoder. Husdyr: 1 hest, 9 storfæ, 6 faar og 1 svin.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 80.5 maal
dyrket jord, 15 maal naturlig eng paa indmark, 500 maal havn
uden skogbestand og 230 maal tildels skogbevokset mark. Der
er 50 maal myr, hvoraf 30 maal er skikket til brændtorv og
20 maal er skikket til torvstrø. Der hører sæter til gaarden.
Det store jordegods, der tillaa den fordums Hustad
kongs-gaard, er forlængst spredt og udstykket. Gaarden nævnes første
gang af Snorre ved omtalen af kong Øystein Magnussøns død her
29de august 1122; kongen blev heftig syg i et gjæstebud paa
Hustad (Hüstaöir å Stim) og døde straks efter, kun 33 aar
gammel. Snorre giver ham det eftermæle, at over ingen mands grav
har der staaet saa mange sørgende i Norge som over kong
Øysteins, siden Magnus den gode døde; kongen blev bisat i
Trondhjems domkirke. I Bud præstegjeld samledes i slutningen af
august maaned 1533 det sidste rigsraadsmøde paa norsk grund.
Det er tvivlsomt, om det holdtes paa Hustad gaard, snarere har
det været holdt paa Bud (bind I, pag. 1356). Mødet var
berammet af erkebiskop Olav Engelbrektssøn. Det vidtstrakte
Hustad-gods havde jordeiendomme i samtlige romsdalske præstegjeld og
desuden i Nordfjord og Søndfjord. Det har rimeligvis længe
tilligget kronen; men dets historie i ældre tid er ukjendt. Omkring
1600 var det adelig sædegaard, hvad det vedblev at være indtil 1664.
Hustad tilhørte Jakob Eriksen Kosenkrands, der døde 1618.
Gaarden blev efter ham bortforpagtet eller udlagt for gjæld til en
holstensk adelsmand Claus vonThienen, som eiede den 1624. Fra ham
kom den til statholder Christopher Urne, der døde 1663. Der laa
betydeligt gods rundt om i fogderiet til gaarden. Senere solgte Urnes
søn Christian Urne, ved skjøde af Ilte juli 1664 eiendommen til
Johan Frimann, forvalter over Halsnø kloster og Hardanger amt.
Efter Johan Frimann, død i 1706, spredtes godset, og selve
Hustad med tilliggende gaarde i Vaagø thinglag, af skyld 56 vog
12 mk., solgtes til Johan Tesmann, der eiede det fra 1707—10,
efter hvem det gik over til stedfaderen Hans Nobel, f. 1660, død
1732, amtmand i Romsdalen. Han eiede det kun 1710—1711,
idet han solgte det til Knud Mann, f. 1664, død 1717,
sognepræst til Borgund. Knud Mann og hustru overdrog ved
gavebrev af 21de juli 1714 Hustad sædegaard med underliggende
gods til Reknes hospital. Hustad med tilhørende gaarde i Vaagø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
