Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874 *
ROMSDALS AMT.
Høibuhavgen. Iste led er uden tvivl haugbue, en underjordisk,
som antoges at bo i den haug, hvorefter stedet har navn.
Nerland, gammelt navn formodentlig Neöraland, af neöri, nedre.
Hvis den oprindelig er en del af Hustad, kunde den kaldes
saaledes, fordi den ligger længere ude ved bugten.
Nei’landsremmen kommer af rim = rimi, langstrakt forhøining,
jordryg.
Knipen. Det kan være ordet knipa, knibe, forlegenhed, altsaa
et nedsættende navn, eller knipa, som bruges i mange fjeldnavne,
betegnende en spids top med bratte sider, oldnorsk gnipa.
Reset kommer af ris, forhøining, høidekam.
Malefeten er sammensat af gaarden Males navn og fit, frodig
græsmark ved vand.
Male, gammelt navn Malir, flertal af mpl, banke af smaasten,
især langs en strandbred. Der findes her udprægede
morænevolde. især langs stranden mellem Malefeten og Male.
Skarset, gammelt navn Skarösetr. Gaarden har navn efter et
dybt skar mellem fjeldene Skolten og Løvhornet, udenfor hvilket
gaarden ligger.
Rambjøren kommer af fuglenavnet rafn og bjçrg, et
frem-stikkende berg.
Her skar stølen. Herskaret er navn paa en dyb dal mellem
fjeldene Løvhornet og Rødtuen, gjennem hvilken der rinder en
elv, som falder ud nær Hustad, og som nu nok kaldes Sagelven,
et navn, som ikke kan være særdeles gammelt. Det kan
formodes, at elven tidligere har havt det fra flere steder kjendte
navn Herja, og at Iste led i Herskaret indeholder dette navn.
Bjørsnøs. Sidste led er nos, fremragende, bråt forhøining.
Brennholmen. Iste led kan være brenna, brænding.
Skutholmen. Iste led er vel sküta, etslags mindre fartøi.
Sundet, gammelt navn Sundar, flertal af sund, sund. Det
burde vel nu rettere skrives Sunde. Gaarden har navn efter
sundet mellem fastlandet og øen Draagen. Dette maa være det
i sagaerne oftere omtalte Frekøyjar sund. Her er nu for det meste
meget grundt. Formodentlig er det bare enderne af sundet, som
i gamle dage har været brugt af kystfarerne som havn.
Draagen er vel det samme ord som folkesprogets drog, et
sted, hvor noget drages, oldnorsk drçg. Her er det vel egentlig
ønavn, og falder som saadant vel i betydning sammen med Dragø,
som især synes at bruges om øer, som er skilte fra landet ved
grunde sunde, hvorigjennem baade maa drages. Denne betydning
maa vist ogsaa lægges i navnet her. Dog sigtes neppe til det
ovenfor omtalte sund, men til et ganske grundt, som adskiller
hovedøen fra en mindre, hvorpaa en af gaardene ligger. Et ønavn
Drçg kunde være gammelt; da der er nogle mindre øer ved siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
