Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
876 *
ROMSDALS AMT.
Fra broncealderen er paa Hustad fundet en broncecelt og paa
Farstad ligeledes en broncecelt.
Fra ældre jernalder er i en røs paa Viken fundet et hellekammer;
i en røs paa Malefeten en lerurne, jernstykker og to flintstykker;
i en anden røs en lerurne, klinknagler, bronceten og jernstykker.
Fra yngre jernalder er i en haug med hellekiste paa Gule
fundet et sværd; i en røs paa Malefeten spyd, mange klinknagler
og et fladt beslag; i en anden røs nogle ubrændte ben; i en tredje
røs med skelet to spydspidser, 12 glasperler, en ravdoppe, to knive,
jernstykker og en mængde klinknagler; i en fjerde røs med skeiet
et spyd, fil, to knive, jernstykker, mange klinknagler, en rødbrun
glasperle og et bryne; i en femte røs et spyd; i en sjette røs
med skelet en øks og en kniv; i en syvende røs krog og krampe
og jernstykker; i en ottende røs et spyd og en knivtange; i en
brolagt kreds paa Farstad en øks og et bryne; i en haug paa
Hustad glasperler.
I Hustad sogn ligger Aslaksteinen, en isoleret, steil klippe ved
Hustad, «kong Aslaks faste borg», der kun paa et enkelt sted
og med besvær kan bestiges; overfladen er nogenlunde jevn og
bevokset med krat og græs; her findes nu en tilgroet brønd ved
den nordlige kant. Den ansees for en gammel bygdeborg. Kong
Aslak er en apokryfisk størrelse; i daglig tale kalder folk
fjeldtoppen ikke Aslaksteinen, men Okslesteinen, et passende navn
for et fremspring paa et høiere fjelds sideskraaning.
Paa Malefeten, 1 km. vestenfor Hustad, ligger paa en
fjeld-knold en vældig gravrøs, henimod 25 m. i tvermaal. Nedenfor
denne strækker der sig i linje med strandkanten og 10 m.
ovenfor laveste vandstand en mærkelig stenvold, 450 m. lang, 8 m.
høi og fra 6—18 m. bred. Hele den østlige del af voldens ryg
har været benyttet som begravelsesplads; her kan tælles 60—
70 gravsteder af 3 forskjellige slags: større og mindre røser samt
mellem disse nogle eiendommelige fordybninger, tragtformige og
regelmæssige, 25 cm. dybe og 3—4 m. dybe. Paa nabogaarden
i vest, Male, er 1 stor røs og 2 mindre. En lignende stenvold
som den nævnte, men meget mindre, findes paa den ligeoverfor
Malefeten, hinsides Hustadbugten, liggende gaard Nerland; ogsaa
denne vold har smaa røser og tragtformige fordybninger.
Paa Farstad sees ude i en myr vest for gaarden 2
omhyggelig brolagte kredse tæt ved hinanden, henved 1 alen høie;
denne art stenlægninger antages i almindelighed at dække grave
fra den ældre jernalder. Paa Farstad findes ogsaa myrpæle.
Mange oldtidslevninger i Bud er nu som andetsteds
forsvundne, haugene er ryddede, stenene borttagne, saaledes 2
bautastene og en langhaug paa præstegaardsmarken. Paa gaarden
Nedre Gule var før 5 bautastene og 14 hauger, nu 1 bautasten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
