Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRIP H KR RED.
901
Om Grip skriver Schøning i 1773, at der da boede 20 ä 30
familier, men før havde der boet 50. Med den fangede fisk reiste
de enten til Kristiansund for der at kjøbe, hvad de trængte, eller
til Sundals marked, her især for at kjøbe korn. Naar de kom
hjem fra markedet, reiste de atter ind til fastlandet og til fjordene
for der at kjøbe slagtefæ.
Pram, som reiste i 1804—06, skriver, at der paa Grip boede
27 familier, skjønt sjøen i 1802 bortskyllede den største del af
deres usle boliger med alt, hvad de eiede; de havde reddet sig
op i kirken. En kollekt skaffede dem nye huse, som de staar i
fare for igjen at miste, hver gang der bliver fuldmaane. Det, de
i de senere aar havde fisket, havde neppe været nok til at redde
dem for hunger. Iaar fik de et par dage en mængde, men Smølen
sendte sin tangrøg, og deres fiskeri var forbi (!) Kan man da
fortænke dem eller deres brødre paa de andre øer, at de reiser
hen og nedriver tanggruberne ?
H. G. Bull omtaler, at i 1301 var den hele befolkning paa
Grip 167 personer, og i 1815 var den aftaget til 59.
Aldrig var Grip saa lidet beboet som nu, skriver H. G. Bull,
da det kun har 12 fiskere, hvoraf nogle lodser, og desuden nogle
enker; de fleste er yderlig fattige, hvortil mange aars mislykkede
fiskerier, krig og dyrtid var medvirkende aarsager.
Om vinteren i trygt veir og maaneskin var de, efter Bull,
3 til 5 mils vei ude i havet efter lange, og om sommeren 6 til
8 mil, da de kunde blive 2 til 3 nætter borte efter denne fisk
og efter kveiter. Brygdefiskeriet begyndte i 1781 en
handels-karl paa Grip, og han var heldig med dette fiske; siden blev det
drevet af opsidderne. Mange sommere havde de ikke faaet en
eneste fisk, og senere er brygdefisket helt ophørt; sent paa høsten
var beboerne paa Grip med sine garn efter sild inde i fjordene.
Øen vedblev at være i eie af et eller andet handelshus i
Kristiansund, som vedligeholdt de nødvendige huse.
Grip var før 1ste januar 1897 intet herred eller kommune
og udgjorde heller ikke nogen del af nogen kommune. Da Grip
var uden kommunal repræsentation, var der en række af love,
som forudsatte en kommune, som ikke kunde gjælde her. Det
var saaledes ikke muligt for nogen indvaaner paa Grip at blive
stemmeberettiget; der var ingen direkte skat; der udlignedes en
kopskat til bestridelse af de almindelige udgifter til skole og
fattigvæsen; her var ingen begravelsesplads, af mangel paa
jordsmon, o. s. v. Herredet hørte til Kvernes lensmandsdistrikt og
thiug-lag, og i geistlig henseende hørte Grip under Kristiansund. Fra
lste januar 1897 blev Grip et herred.
Paa Grip herskede der værtvang (se bind I, pag 754) i for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
