Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRØMSNESET HERRED.
947
stedsforholdene er det snarere kjöll, fartøi, som i navne synes at være
brugt om høider, som man har sammenlignet med et (hvælvet) fartøi,
og som nu er blevet dels til Kjul, dels til Kjøl. Gaarden ligger nær
fjorden og ikke høit og synes at have faaet navn efter en
fremtrædende, lang og smal, isoleret fjeldknaus mellem gaarden og stranden.
Kjøl fællesskab angives til 3 000 maal tildels skogbevokset mark.
•Sameie under Sorset, gaards-nr. 149, med 3 lodeiere, angives
til 60 maal havn uden skogbestand, 500 maal havn med
skog-bestand og 200 maal brændtorvmyr.
Vglestad sameie under gaards-nr. 150, med 9 brugere, angives
til 2000 maal havn uden skogbestand, 500 maal havn med
skogbestand og 2 000 maal skogmark.
Vasgaard sameie under Vasgaard og Finsæteren. Den nuværende
skriftform er indkommet ved en urigtig fortolkning af navnet. Det
er vel oprindelig Vatzskarö eller maaske i flertal Vatzskçrö, af
vatn og skarö, fjeldkløft. Gaarden ligger ved et vand og foran
mundingen af en meget dyb og trang fjelfkløft. Gaards-nr. 152,
med 10 brugere, angives til 1500 maal tildels skogbevokset mark.
Havnegang, sameie under gaards-nr. 154, Vaagsbøen, og
gaards-nr. 161 til 164, Dyrhaug—Eide, samtlige brug (48 brug),
angives til 2 000 maal havn uden skogbestand og 1500 maal
havn med skogbestand.
Høifjeldshavnegang, sameie under gaards-nr. 184, Vaagsbøen,
gaards-nr. 160—168 inkl., Lyngstadaas—Visnes, angives til 10 000
maal havn uden skogbestand.
Halaas udmark, sameie under gaards-nr. 155, Halaas. Iste
led kunde antages at være hali, dyrehale, som kunde være brugt
om en langt fremskydende tunge af en høide. Der er muligt,
at den gamle form er Harödss, dannet ligesom det hyppige
Haröbakki, af harör, sigtende til haard, stenig jordbund. Der
haves flere eksempler paa, at rö allerede i 16de aarhundredes
skriftformer er gjengivet med 1 eller 11, fordi allerede da udtalen
med tyk 1 var indtraadt. Arealet angives til 1000 maal havn
uden skogbestand og 2 500 maal havn med skogbestand.
Naas og Brandsæter udmark, sameie under gaards-nr. 156,
Brandsæter, og gaards-nr. 157, Naas. Brandsæter kan være
sammensat af mandsnavnet Brandr, som ogsaa har været i brug i
nyere tid, og sætr, sæter. Iste led kan dog ogsaa være brandr,
brænding, sigtende til, at stedet var ryddet ved brænding.
Gaarden ligger et godt stykke inde paa det låve eid, som gaar
fra Isingvaagen til Frænen. Arealet angives til 1 700 maal havn
uden skogbestand og 1300 maal havn med skogbestand.
Naasbakken, sameie under gaards-nr. 157, Naas, gammelt navn
Nçs, næse; overført om en fremragende, bråt forhøining, ligger i
heldingen af en spidst fremskydende udløber af Tverfjeldene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
