Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
992
ROMSDALS AMT.
it
Storvatn, og herfra fortsætter forsænkningen til Kvisvik ved
Ting-voldfjorden; herved deles strækningen nordenfor Strømsvaageidet.
Den vestlige del har mindre fjelde, skilte ved elve og dyrkede
strøg. Høiden gaar op til omkring 250 m., saaledes
Grimstad-haugen, 235 m., og Nøsakslen, ca. 250 m.
Nordenfor Strømsvaageidet er fjeldet ca. 190 m. høit, og
overfladen er optaget af smaavande og tjern og afrundede toppe,
som Strømsfjeld, ca. 410 m., Kvalfjeld, 518 m., en rund kuppel
med en nordover stigende lavere ryg; det har bratte sider mod
fjorden. I den nordlige del ligger Magnhildhaug, 488 m., toppen
vest for Mørkedalsvatn, 455 m., og Aarsundli, 434 m. Langs
fjordene er jevnt bebygget strandside. Fjeldsiderne er
skog-bevoksede til omkring 180 m.s høide; i høiden er fjeldet snaut
Udenfor kysten ligger Aarsundø, hvis søndre del naar 78 m.s høide,
og Langø, 89 m. høi. Østover langs kysten ligger nogle ubeboede
smaaholmer og skjær.
Aspøen er en halvø, der ved det noget over 130 m. brede
Naalseid er forbundet med fastlandet; der er to toppe, den søndre
355 m. og den nordre 345 m., skilte ved et ca. 190 m. høit
skar omtrent midt paa øen. Fra disse toppe falder fjeldsiden
temmelig bråt indtil et stykke fra kysten; langs denne er en
temmelig tæt bebygning.
Naalsundeidet naar kun 3 m. over middelvandstand;
jordsmonet er grov sand og stene; lavere fin sand med muslingskaller.
Før trak man mindre baade over, nu er her som nedenfor omtalt
gravet en kanal.
Geologi. Graa gneis, flammet gneis, stribet gneis er
berg-arterne i Strømsneset herred, og saa gneisgranit. Strøget gaar
mest mod vestsydvest, og faldet veksler, men er vistnok mest
nordligt, ialfald i den nordre del. Midt paa Langøen optræder
eklogit, som anvendes til brynestene. Der er yngre afleiringer af
sandholdigt ler og aur.
Vasdragene inden herredet er før omtalt (bind I, pag. 356).
Indsjøer. Efter karterne findes 33 vande, der helt eller
delvis tilhører dette herred.
Det største af disse er Storvatn, 3.2 km. langt, og paa det
bredeste, i den østlige del, lidt over 2 km. Det har trekantet
form og smalner fra den østre strand efterhaanden af vestover.
Dets bredder er for det meste fjeld og skogbevoksede. Der er
nogle smaa holmer i vandet.
Vaagen, der tilhører samme vasdrag som Storvatn, er 2.6 km.
langt og ca. 0.3 km. bredt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
