- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
997

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STRØMSNESET HERRED.

997

Skog. I herredet er der endel furuskog og løvskog, saa at
der endnu er til behovet og tillige noget bygningsvirke og ved
til sjøbygderne. Furuen naar op til 280 m. o. h. Furuskog vokser
paa den del af Aspen, som hører til herredet, og omgivelserne
omkring bugten indenfor Bogsaspen er taalelig godt bevokset med
skog af furu og birk, og ligesaa er eidet over til Kanestrømmen
delvis skogbevokset. Paa herredets nordlige og nordvestlige del
er der lidet skog; sydligt ved Tve-Ekren er der høit land med
spredt skog i lavere niveauer. Der er i herredet endel løvskog,
birk, or, asp, rogn og hassel, og ved Eikremgaardene levninger af
gammel ekeskog. Skogene er i det hele noksaa medtagne. Her
fabrikeres endel stav og tøndebaand.

Skogene leverer meget sagtømmer og lidt smaatømmer.

Salg af brændeved er af betydning for herredet. Herredet
sælger tøndematerialer og lidt planker.

Middelprisen i 1905 pr. favn ved var: for birk kr. 8.50,
for furu kr. 6.50 og for or 5 kr.

Middelprisen pr tylvt bygningstømmer var for 6 m. længde
18 cm. top 50 kr.

Myrer. Der er myrlændte strøg ved enkelte vande og
bække, saaledes det største ved Storvatns sydvestende, nordenfor
Herredalsvatn, østenfor Asp li og Aarøvatn, ved Tittingtjern, ved
Fjeldsætervatns sydende, søndenfor gaarden Li og ved Hals sæter.

Der «r myrer med brændbar torv, som benyttes. Torvdrift
foregaar kun til herredets behov.

Fiskeri. I Strømsneset var der i 1909 41 fiskere. Der
fiskedes 4101 kg. laks til en samlet værdi af 5 918 kr.

I Strømsneset var der i 1908 40 fiskere. Der fiskedes 5 526 kg.
laks til en samlet værdi af 8 711 kr.

Det samlede udbytte af laks- og sjøørretfiskeriet var i 1907
5554 kr., i 1906 5077 kr., i 1905 3230 kr. og i 1904 4151 kr.

Der er nogle sage, og der tilvirkes kasser.

Der sælges noget is til nedlægning af laks.

I 1905 drev 3 personer landhandel efter bevilling eller
handelsbrev, paa Lang set eller Nes, paa Kanestrøm og paa Kvisvik.

Der var ingen ølret i 1905.

*



Poststationer er Kanestrøm, Kvisvik og Strømsneset.

Dampskibsanløbssteder er Kanestrøm, Kvisvik og
Ødegaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free