Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRØMSNESET HERREI).
1003
til kong Kristian den andens parti, og gaarden blev forbrudt til
kronen. Kong Fredrik den første skjænkede den med tilliggende
gods i aaret 1532 til hr. Niels Lykke. Senere maa eiendommen dog
være kommen tilbage til familien; thi ovennævnte Erik Erikssons
dattersøn Erik Eilersen Brockenhuus skrev sig til Strøm. Han
døde 1583 uden livsarvinger, og gaarden tilfaldt broderen Henrich
Brockenhuus til Ellinggaard, befalingsmand over Bratsberg len;
efter hans død 1588 kom den til datteren Sophia Brockenhuus,
som 1610 blev kansler Jens Bjelkes frue. Derefter fik Børge
Rosenkrands med deres datter Maren Bjelke denne gaard, og han
var eier af gaarden i 1665, hvorefter sønnen Axel Rosenkrands,
som flyttede til Skaane, arvede den. Senere tilhørte den admiral
Christian Bjelke og i 1696 dennes enke Vibecke Juell.
Om gaardens størrelse har Yngvar Nielsen i sin bog «Jens
Bjelke til Østraat» givet følgende oplysninger: Paa Nordmør laa
to sædegaarde, der tilhørte Jens Bjelke, Kanestrøm og Holden i
Hevne. Kanestrøm i Halse sogn var med underliggende
flomsag og laksevarp i søskendeskifte takseret for 17 voger fisk,
medens landskylden af det underliggende gods 1648 opgaves til
50 voger og 2l/s pund. Dertil kom endnu 1 tønde lVs kvarter
laks i landslod af 3 laksevarp. Den samlede landskyld og
lands-lod udgjorde i hartkorn 53 tønder s/i setting. At gaardens
uge-dagstjenere, 6 hele, 2 halve, 4 ødegaarde, 2 husmænd og 4
strand-siddere, betaltes en samlet skat af 72 rdlr. Udenfor sognet laa
5 gaarde. Derhos eiede Jens Bjelke 4 halve og 4 ødegaarde i
Romsdal fogderi.
Godset med hovedgaarden tilhørte i begyndelsen af det 18de
aarhundrede proprietær William Andresen Gaas, men er siden
blevet delt mellem hans børn og saaledes spredt. Hovedgaarden
kom senere til oberstløitnant Joachim Fred. Aussig.
Paa Kanestrøm var da eksercerplads. Regimentssmeden
Ey-stein Toresen Skogstad fra Kvikne kjøbte noget efter 1760
gaarden, som da var meget reduceret, af oberstløitnant Aussig for
2 500 rdlr.
Aarsund ligger paa en ø, som nu kaldes Aarsundøen. Det
kan være Ormssund, af mandsnavnet Ormr, eller, hvad der er vel
saa sandsynligt; øen kan have hedt Ormøy og sundet faaet navn
efter den. Gaards-nr. 22, brugs-nr. 1, af skyld 10.03 mark, har
4 husmandspladser og sæter. Udsæd: 0.4 hl. byg, 3 hl. havre,
7 hl. poteter og 1 maal til turnips. Husdyr: 1 hest, 14 storfæ,
45 faar og 7 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 61.3 maal
dyrket jord, 8 maal naturlig eng paa indmark, 10 maal
fjeld-slaatter, 100 maal havn uden skogbestand, 2 000 maal havn med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
