Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TINGVOLD HERRED.
1037
Fra Angvik gaar en bygdevei forbi Sjølsvik til Gangnat.
4.37 km. lang.
Ved Fagerli paa Osmarken gaar fra hovedveien en bygdevei
nedover dalføret forbi Flemsæter til Flemmen, hvor den gaar ned
til sjøen, 7.13 km. lang.
Ligeledes gaar der fra Fagerli en bygdevei mod syd til
Blikaas, 1.74 km. lang. Fortsættelsen fra Blikaas til Aabaksagev,
1.56 km. lang, har været bygdevei, men er nu, efterat staten
har erhvervet en skogstrækning her, nedlagt som offentlig vei.
Fra Hoem gaar bygdevei til Kvalvaag og videre vestover til
Øre grændse med sidevei ned til kaien ved Kvalvaag. Længden
er 5.49 km.
Den samlede længde af herredets bygdeveie er 70.35 km.
Tingvold herred har et stort veinet, men den største del
deraf er bakket. Der forestaar betydelige omlægninger og
nyanlæg. Under oparbeidelse er ny hovedvei fra Ulvundfjorden til
Mesingset, hvoraf en del ligger i Tingvold, samt en bygdevei
fra Angvik til Brakstad.
Herredet var i 1905 delt i 15 skolekredse med 441
under-visningsberettigede børn; der var 8 lærere og 1 lærerinde.
Ifølge skatteligningen i 1908 udgjorde den samlede antagne
indtægt 329 875 kr., formuen 1462900 kr. Samlet
herreds-skat var i 1908 18 360 kr., fordelt paa 905 skatydere.
Øksendalen herred.
Øksendalen herred (225.67 km.2, i 1910 539 indbyggere, i 1900
594 indbyggere, i 1890 654 indbyggere) udgjør Øksendalen
hovedsogn af Øksendalen præstegjeld.
Herredet udgjør en del af Sundalen og Øksendalen
lensmands-distrikt og en del af Øksendalen thinglag.
Herredet deles ved Sundalsfjorden, men kun en liden del
ligger nordenfor fjorden.
Øksendalens gamle navn er Usmudalr, af elvenavnet Usma,
som endnu er i brug om en elv i Selbu. Her maa navnet have
tilhørt dalens hovedelv. Overgangen til den nuværende form
forklares saaledes, at k som saa ofte er indskudt foran s med en
følgende konsonant, og dernæst m er gaaet over til n, en over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
