Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t)1066
KOMSDALS AMT.
Strækningen vestenfor Litledalen har sydlig
forholdsvis slakt fald mod Litledalen, men i den nordlige del er der
bråt. Mindre elve og bække kommer ned over fjeldsiderne til
Litledalselven, og kun i den sydlige del gaar et par mindre
vas-drag ind i Eikesdalen.
Et dalføre kommer ned til Litledalen i østlig retning fra
Rens vatn og fortsætter i Vikebotn ind i Eikesdalen.
Sydlig paa fjeldet mellem Litledalen og Eikesdalen ligger
langs herredsgrændsen eller nær denne toppene Torbuhø,
trigonometrisk punkt, 1474 m., Stordalsbandet, 1133 m., i
Eikesdalen, Graaiiø, 1604 m., og nordligst det trigonometriske punkt
Slaathø, 1829 m., med en ikke liden bræ paa nordsiden.
Østenfor Torbuhø og skilt fra denne ved en liden dal naar
Torbufjeldene til 1461 m.; østenfor Stordalsbandet ligger Staburshø;
fra disse toppe falder fjeldsiden, kun afbrudt ved mindre vasdrag,
jevnt og ikke meget bråt mod dalene.
Nordenfor Vikebotn og dalen om Rensvatn ligger høie toppe
langs Øksendalens grændse : Renstind, 1 706 m., Klevfjeld, 1526 m.,
Søndre Steinbruhøgda, 1474 m., der som en ryg strækker sig mod
sydøst, Nordre Steinbruhøgda, 1570 m., Taagefjeld og nordligst
V eta fjeld, 891 m.
Renstind er det eneste fjeld med alpeform i denne egn; den
er et vakkert fjeld med vid udsigt og let bestigeligt fra søndre
side. Ogsaa fra det høieste punkt i Steinbruhøgda, Jønstadnebba,
er vid udsigt over høifjeld.
Mod Sundalsfjorden og Litledalen falder fjeldsiden af jevnt
og temmelig bråt. Der er kun en smal strandside og dalstrimmel
for dyrkning. Mod Rensdalen er siderne i regelen slakere.
Strækningen mellem Litledalen i vest og
Grøvu-dalen og Sundalen i øst og nordøst er et fjeldlandskab,
der mod syd gaar over til Lesje.
Sundalen kommer ned i Sundalsfjordens bund med
nordvestlig retning; dalbunden stiger med terrasser og har ca. 1.5 km.
gjennemsnitlig bredde; den gjennemstrømmes af Sundalselven,
Driva, og har temmelig steile fjeldsider. Paa mange steder er
dalsiderne ubestigelige vægge, som Klingfjeldets skraaning paa
østsiden og Løstølheia paa vestsiden mellem Romfo og pladsen
Ratet. Ogsaa videre opover dalen er fjeldvæggen paa østsiden
ubestigelig; ovenfor den nederste lille, kratbevoksede strimmel
er fjeldet høit opover ganske glat, medens det endnu høiere op
og paa braatet i hele sin længde er sterkt sønderskaaret, og fra
dalen af sees en række udoverhængende takker og neb. Disse
fjeldbraat gaar i almindelighed under navnet Skjæringer ne og
betegnes nærmere efter den gaard, som ligger nedenunder.
Paa vestsiden er dalsiden snart ubestigelig, snart vanskelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
