Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SI NDALEN’ HERRED.
1079
Byg............809 maal. 216 hl.
Blandkorn .... 39 » 12 »
Havre ..... 316 » 114 »
Poteter..........206 » 872 »
Turnips..........31 » —
Grønfoder .... 173 » 63 »
Tilsammen 1 639 maal ager.
Heraf var i 1907 212 maal tilsaaet med græsfrø.
Der var 3 maal kjøkkenhave og 70 maal frugthave med
890 frugttræer.
Der var 10 146 maal kunstig eng, ialt 11 785 maal dyrket jord
og 4 650 maal naturlig eng paa indmark. Tilsammen 16 435
maal ager og eng.
Der var 3 146 maal udslaatter og 572 maal fjeldslaatter,
10 808 maal havn uden skogbestand og 36 327 maal havn med
skogbestand, samt 19 376 maal skogmark.
Der er 143 maal myr, hvoraf 4 maal er skikket til
brændtorv og 64 maal er skikket til torvstrø.
Skikket til opdyrkning er 1301 maal, hvoraf 63 maal myr.
I aarene 1901—07 er dyrket 207 maal, hvoraf 7. maal myr.
Redskaber i 1907 var: 86 slaamaskiner, 1 meiemaskiue,
7 kombinerede slaa- og meiemaskiner, 1 bredsaamaskine for korn,
1 saamaskine for græsfrø, 75 hesteriver, 13 4-hjuls enspændte
arbeidsvogne og 383 arbeidskjærrer.
Arealet af kunstig eng er udvidet lidt.
Den tidligere indskrænkning i kornavling til fordel for
foder-avling synes at være standset.
Af dyrkbar, inen udyrket jord findes der vistnok hist og her
ikke saa ret lidet, som nu er bevokset med birkekrat, men det
er mest sand- og aurjord, og i det hele ikke meget god jord.
Havnegangene angives at være utilstrækkelige i Sundalen
trods herredets store areal, og der havnes af sundøler i Opdal,
fordi deres egne havnegange siges at være for smaa.
Af sæterdale og beitesmarker paa Sundalens sydside anføres:
Den øvre Litledal (Torbudalen) og den nedre del af
Skarvedalen har meget frodigt græs og udmærkede beitesmarker. I ældre
tider har disse dalstrækninger været samlingssted for større drifter,
der, eftersom de kom fra forskjellige distrikter, tog forskjellige
dalstrøg i besiddelse. Senere er landet taget i fast besiddelse for
sommertiden af bygdens bønder, der benytter det som sætermark.
I Vikebotn er beitesmarken kun maadelig, og sætrene der er
nedlagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
