- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1081

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SI NDALEN’ HERRED.

1081

endnu høiere op, blandet med birk ved Nesja, Gjøra, Jenstad,
472 m. o. h., Middag shjellen og endelig ved Haj saas, men her er
den knudret, kvistet og af liden væksterlighed. Paa Vikelandet,
af forstmester Schiøtz kaldet «Hvidland», ved gaardene Yik er
der lidt furu.

Furuskogen er ikke paa langt nær tilstrækkelig til herredets
fornødenhed, og noget tømmer faaes fra Opdal og ude fra fjorden.
I de øvre dale som Grødalen ved Svisdal og i Torbudalen har der,
efter rødderne at dømme, før været store furuer, og Thesen
omtaler i sin beskrivelse af Romsdals amt et gammelt bord paa
gaarden Svisdal, hvilket bestaar af en eneste planke, som er
12 alen lang og 5 tommer tyk, med en bredde af 1 Vi alen i den
ene ende og 11/s alen i den anden.

Med løvskog, birk, asp, or, hassel, alm, rogn, selje, er
herredet noget bedre forsynet, og væksterligheden for løvskogen er i
dalbunden god.

Birkegrændsen i Sundalen ligger paa ca. 900 m., i
Grøvu-daleu op til 1111 m.

Den nedre del af dalen ved selve Sundalsøren maa vistnok
indføre brændeved fra Øksendalen, men ellers er gaardene i
Sundalen nu vel saa nogenlunde hjulpne med ved.

I de endnu høiere liggende dele er der lidt ener og
vidjekrat, men ikke nok til at forsyne sætrene med ved, hvorfor flere
har maattet nedlægges.

Der samles tildels mos som foder.

Skogene leverer ikke større salgslast eller smaatømmer.
Herredet maa tildels kjøbe bygningstømmer og endog lidt
brændeved. Som brændsel bruges kun ved, ikke torv.

Middelprisen i 1905 pr. favn ved, kort ved, var for birk
7 kr., for furu og or 5 kr.

Middelprisen pr. tylvt bygningstømmer, 7.5 ru. X 20 cm., var
36 å 48 kr.

Staten eier ca. 5 km.2 indkjøbt skog i herredet.

Birkestøl statsskog, af skyld 1.09 mark, har et areal af ca. 155 ha.,
væsentlig furuskog.

Storviken statsskog, af skyld 6.89 mark.

Viken statsskog, af skyld 1.53 mark.

Indviken statsskog, af skyld 1.20 mark.

Ora statsskog, af skyld 0.40 mark.

Mandviken statsskog, af skyld 0.65 mark.

Samtlige er kjøbt i 1905. Disse eiendomme danner en
sammenhængende strækning og udgjør i forbindelse med Birkestøl
statsskog et samlet areal af ca. 840 ha. Det hele kompleks, det
saakaldte Vikelandets kompleks, ligger i bunden af Sundalsfjorden
paa dennes vestside.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free