- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1105

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STANGVIK HEK RED.

1105

lavere top, der mod vest fortsætter i en lav aasryg, der gaar lige
til Stangvikfjordens bred ved Mulnes.

Søisetdalen eller Lykkeseidet gaar fra gaarden Kvande, Leite
og Søiset ved Todalsfjorden svagt stigende nordøstlig,
gjennemstrømmet af Søia. Dalbunden er gjennemsnitlig 1 km. bred med
bakkeskraaninger ned til elven; ved Gjerstad indsnevres den
noget, men bredden bliver snart igjen større. Paa nordsiden er
den temmelig tæt bebygget, paa elvens sydside ligger kun gaarden
Søiset og 4 pladser.

Strækningen mellem Lykkeseidet og
Surendals-fjorden naar sit høidepunkt i Strengen, 914 m. Fra denne top
strækker sig en ryg til grændsen mod Surendalen. Nordover falder
fjeldet fra Strengen bråt mod det skar, hvori elven fra tjernet
paa Strengen løber, og saa følger toppen Jøstrin og en lidt lavere
top, paa grændsen mod Surendalen. Mod Surendalsfjorden og
Stangvikfjorden er der temmelig bråt indtil kirken. Ved
Surendalsfjorden ligger kun gaarden Torvik og 2 pladser, men ved
Stangvikfjorden er der en nogenlunde tæt bebygning.

Strækningen mellem Su re nd a ls f j o r d p aa sy d s ide n
og Hamnesfjord paa nordsiden udgjør en del af en til
Surendalen og Stangvik hørende halvø. Med aftagende høide gaar
halvøen fra Surendalen herred ind i Stangvik og falder med jevn
side mod fjordene. Der er nogle gaarde og pladser paa
strandsiden ved Surendalsfjorden og ytterst paa odden.

Strækningen nordenfor Hamnesfjord naar sin største
høide i Bølien, ca. 690 m. høi. En ryg, aftagende i høide,
strækker sig ind i Aasgaard herred mod Aasgaardeidet. Fornemmelig
mod syd til Hamnesfjord gaar fjeldsiden enkelte steder over i
bakkeskraaninger, med enkelte gaarde og pladser.

Evig is og sne ligger der i Stangvik herred paa Norviksula
og paa enkelte fjelde i herredets sydlige del. I kolde somre
bliver sneflekker overliggende mange steder.

Det samlede areal af evig sne og is i Stangvik herred er
1.23 km.2 (bind I, side 129).

Geologi. Grundfjeldets bergarter er raadende undtagen paa
en strækniug ved Surendalsfjorden og omkring selve Stangvik,
hvor en skiferformation ligger over grundfjeldet. Skiferne
indeholder et lag af marmor af ringe mægtighed. Gneisens strøg er
som regel mod vestsydvest, saaledes at Surendalsfjorden i det
hele gaar parallelt med dette strøg, men Stangvikfjorden lodret
paa samme.

Skiferformationen, bestaaende af grønue skifere, ligger paa
den ved Stangvikfjorden og Surendalsfjorden dannede halvø,
saaledes at gneisgranit og gneis ligger underst ved neset ved Soløret,

70 — Romsdals amt IT.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free