- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1110

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t)1110

KOMSDALS AMT.

som naar op til 450 m. o. h., har god væksterlighed, og i Todalen
naar furuen mastetræers dimensioner (60—70 fod lang, 12 og
14 toms top) paa 150 aar. I det hele kan det siges, at det lavere
land i Stangvik som regel er skogbevokset.

Stangvik herred har endnu god tømmerskog.

Da flødningen er vanskelig, udføres fra Stangvik herred mest
kort last, som ved de mange sagbrug forædles til planker og
bord. Affaldet udnyttes til stav og tynde bord, hvoraf forarbeides
kasser.

Der har været stort tømmer i Todalen; flere steder er der
ladegulve af stokke indtil 2 alen (1.33 m.) brede.

Røkkem skog og Øien skog inde i Todalen har i lange tider
leveret skibsmaster. Efterspørgselen efter disse har været rimelig
begrændset, saa der er ikke hugget sterkt, og prisen var særlig høi.
I de sidste aar er der kun faa skibsmaster, som leveres. Skogene
indeholder furutømmer af store dimensioner; her er træer med
længde ud til grøn top paa 120—130 fod og i brysthøide er
diameteren 30—35 tommer. Væksterligheden er fortrinlig. Naar
mastetræskogbrnget mere og mere bortfalder, vil det jo ikke svare
regning at lade skogen gaa op i disse overstore dimensioner.

Der er tilstrækkelig løvskog til herredets behov. Der vokser
birk, or, asp, hassel og rogn.

Hassel vokser langs Stangvikfjorden og Todals f jorden, og endel
afsættes, tildels forarbeidet til tøndebaand.

Skogene leverer større salgslast og noget smaatømmer.

Herredet kjøber ikke bygningstømmer eller ved. Noget
brænde-ved sælges.

Som brændsel bruges ved; der er endel torvmyr.

Herredet sælger planker, bord, tøndestav, tøndebaand,
fiskekasser og sildetønder.

Middelprisen i 1905 var pr. favn ved: for birk 7 kr., for
furu 5 kr. og for or 4 kr.

Lidt kongler samles for frøklængning.

Myrer af nogen større udstrækning er der ikke i dette
herred. Myrlændt er det østenfor Xeaadalsvatn, i Todalen kort
nedenfor Kaarvatn, i Rauaaens dalføre østenfor Sesknubben, i
Romaaens dalføre fra Vestre Hollen sæter og opover til Østre Hollen sæter.

Der er myrer med brændbar torv, og den benyttes flere steder,
saaledes paa Lykkeseidet.

Ved Aarnes gaard ved Surendalsfjorden var før teglbrænderi;
der og paa Brøske gaard forekommer marmor.

Fiskeri er ikke nogen hovednæring, men dog af nogen
vigtighed. I fjordene fiskes laks og sommersild.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free