- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1138

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t)1188

KOMSDALS AMT.

Hakstad, gammelt navn Hakastaöir, af mandsnavnet Hak i.

Bø, gammelt navn Bær, gaard.

Skrøvset, gammelt navn Skrøyfusetr. Navnet indeholder vel
et elvenavn Skrøyfa, som kan staa i forbindelse med skrauv, skum,
og vel betyder «den fossende». Gaarden ligger ved en større
bæk, som gaar ned over fjeldet i en lang fos.

Settemsdalen ligger længere oppe i det dalføre, som munder
nd ved Settem.

Sølen ligger ovenfor Settemsdal i en mod syd vendende
fjeldli. Den gamle form synes at være Sæla, et navn, som neppe
ellers kan paavises. Det kunde sammenlignes med ønavnet Søla
i Vega, der kan være Sætt, afledet af sol, med betydning «den
solbeskinnede». Da man har f or sæla, et i skygge liggende sted,
ogsaa brugt som gaardnavn, kan man vel antage et Sæla, med
samme betydning som Sæll. Dette vilde stemme med
nutids-formen og ogsaa gjøre det naturligere, at det senere i skrift er
ombyttet med det ligetydige Solli.

Aasgaard kirke, gaa gaarden Aasgaards grund, er opført
efter nogle af arkitekt Nordan den ældre udarbeidede tegninger;
det er en langkirke af tømmer med 260 siddepladser.

Ved kgl. resi. af 19de august 1874 blev det tilladt
opsid-derne paa de ved Bøfjord og Bøverfjord liggende gaarde af
Stangvik, Øie og Halse sogn at opføre et kapel paa gaarden
Aasgaard. Ved kgl. resi. af 7de august 1876 oprettedes
kapel-distriktet til et eget, Aasgaard, sogn under Stangvik præstegjeld.
I henhold til kgl. resi. af 27de oktober 1894 overgik sognet til
et eget herred.

I kirken holdes gudstjeneste hver 4de søndag.

Hovedveie er der ikke i dette herred.

Bygdeveie. Ved herredsgrændsen ved Sølen (Sollien) (190 m.
o. h.) kommer bygdeveien fra Halse ind i Aasgaard, falder i flere
bakker nedover til Settemsdal, hvor den gaar over elven, stiger saa
forbi Settemslivatn over et skar (147 m. o. h.) og falder saa opover
i svære bakker nedover mod Aasgaardfjord, gaar forbi Aasgaard
kirke og derfra gjennem et fladt, myrlændt dalføre til henimod
Bæle; derfra gaar den igjen over et skar (30 m. o. h.) til
Bæle-nøstene og derefter vestover i nærheden af Hamnesfjorden, tildels
med betydelige bakker, til Snekvik, hvor den gaar ned til
damp-skibskaien og videre 600 m. vestover til Stangviks grændse.
Længden er 11.37 km.

Fra Settemsdal gaar bygdevei nedover dalen til Settem og
videre paa nordsiden af fjorden forbi Skrøvset til Halse grændse.
Det er tildels bakket vei, 5.6 km. lang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free