- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1142

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t)1142

KOMSDALS AMT.

østlig top naar 1487 m. o. h. Der er bråt fald saavel mod Folla
som mod Fosaaen.

Mellem Fosaaen og Sletaaen ligger Mellemfjeldet, der strækker
sig fra Blaahø i Opdal med aftagende høide nordover. Hvor
grændserne mellem Surendalen, Rindalen og Opdal støder
sammen, har fjeldet en høide af 1355 m.; nordenfor, paa grændsen
mod Rindalen, ligger Gjeithætta, 1 306 m., med urlændt og
forrevet overflade.

Strækningen langs Rindalens grændse, i syd
begrændset af Svartaaen og i vest af Folladalen, har
paa Rindalens grændse flere toppe som det trigonometriske punkt
Troldhætta, 1642 m., Kongensgrøfjeld, 946 m., Kufjeld, 1080 m.,
Ura, 1192 m., og Bulufjeldets toppe, der er omkring 900 m., og
i den nordlige del Duvaas, 508 m. Fjeldsiden mod Folla er
skog-og kratbevokset til omkring 600 m. o. h.; fra Kufjeld og sydover
er skraaningen ikke saa steil, og her ligger en del sætre paa
skraaningerne indtil 560 m.s høide.

Strækningen mellem Folladalen og Vindøldalen
og i nord begrændset af Surna er et vildt, temmelig
forrevet fjeldstrøg.

1 den sydlige del, paa grændsen mod Stangvik, ligger
Neaa-dalspiggen, 1312 m., og det trigonometriske punkt Neaadalssnota,
1625 m., og i nordøst for disse Spriklitjernknobben, 1444 m., og
Løsetknobben, 1238 m. Mellem Folla og Vindøla fører et ca.
800 m. høit skar. Neaadalssnota har form af en ret afkortet
pyramide og er kun bestigelig fra den nordøstre side. Nordenfor
Breiskar naar det trigonometriske punkt Snota 1689 m.

Enkelte lavere toppe hæver sig om Snota, saaledes
Bosvas-høgda, 829 m., og Nonshaugen, 921 m., over Folladalen og Skr ti ca
-fjeld nordenfor det. Det ca. 550 m. høie Breiskar fører fra
Solheim sæter i Folladalen over til Vindøldalen. Nordenfor dette
skar ligger Tinfjeldet, 1119 m. Dette har bratte skraaninger mod
dalen paa øst- og vestsiden, men sænker sig noget mindre steilt
nordover mod Harangdalen, der fra Sverkeøen i Folla fører over
i Vindøla, og hvis høieste del er ca. 500 m. o. h.

Nordligst paa denne strækning ligger Sand fjeld, 814 m.

Mod Surendalen og Vindøla er faldet bråt, men slakere til
de andre sider. Fjeldsiden gaar i Surendalen i de nederste ca.
100 m. af høiden over i bakketerræn.

Strækningen begrændset i øst af Vindøla, i nord
af Surna og i vest af Lykkeséidet og Østbø- eller
Søiadalen har sine høieste toppe ved grændsen mod Stangvik
herred; det er toppene Straakaabotnfjeld, Rognnebba, 1494 m.,
Fru-hcetta, 1409 m., og Troldhætta, 1420 m. Fjeldet aftager herfra i
høide mod nord;" mellem Vindøldalen og Søiadalen ligger toppene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free