Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t)1148
KOMSDALS AMT.
Der var 11 292 maal kunstig eng, ialt 13 907 maal dyrket
jord og 10459 maal naturlig eng paa indmark. Ialt 24366 maal
ager og eng.
Der var 5 236 maal udslaatter og 27 857 maal fjeldslaatter,
7 220 maal havn uden skogbestand og 86456 maal havn med
skogbestand, samt 25 315 maal skogmark.
Der er 1585 maal myr, hvoraf 169 maal er skikket til
brænd-torv og 809 maal skikket til torvstrø.
Land skikket til opdyrkning opgives til 3 568 maal, hvoraf
248 maal myr.
I aarene 1901—07 er opdyrket 294 maal, hvoraf 60 maal myr.
Redskaber i 1907 var: 97 slaamaskiner, 1 meiemaskine. 2
bredsaamaskiner for korn, 33 hesteriver og 392 arbeidskjærrer.
Kornet skjæres fra begyndelsen til midten af september.
Enkelte aar kan de begynde at slaa omkring 10de juli, men
ofte bliver det senere.
I gode aar kan Surendalen hjælpe sig selv med korn.
Kornet fryser sjelden.
Der er meget dyrkbar, men udyrket jord i Surendalen;
arealet var af herredsstyrelsen anslaaet til 2000 maal, men dette
indbefatter kun den dyrkbare jord paa Lykkeseidet, om hvilken
herredsstyrelsen antager, at det vil lønne sig at dyrke den. Ellers
er der paa mange steder i selve dalen og opover lierne dyrkbart
land og ligesaa i Folladalen og Nordmarken.
Næsten paa hver gaard er der noget dyrkbar jord.
Af nyland er i senere aar opryddet ganske ubetydeligt.
Man har i de senere aar begyndt at avle lidt mere korn end
før, særlig havre.
Havedyrkningen er ringe.
Kirsebær modnes; æbler er der lidet af.
Om Surendalen skriver Schøning i 1773, at der avledes en
stor mængde humle, mere end paa noget andet sted nordenfjelds, og
kjendere forsikrede, at den var ikke stort ringere end den Brunsvigske.
Surendalen var i det 18de aarhundrede den vigtigste
korn-bygd paa Nordmør og vistnok den mest velhavende dal.
Der dyrkedes meget lin og hamp, og Surendalens vævede
lærreder var bekjendte. Til havedyrkning havde præsten Søren
Hagerup opmuntret og foregaaet med eksemplet. Fra gammel tid
af havde bygden stor fædrift; slagtekvæg førtes til Trondhjem,
og heste solgtes til forskjellige kanter. I 1620 opkjøbte
lensherren Tage Thott endog heste her for at føre til Danmark.
Imidlertid klagedes over, at kreaturholdet var for stort; meget korn
gik med til hesteopdrætningen. Der dreves jægte- og baadbyggeri.
Havnegangene er forskjellige, og hjemmehavnene er
tildels gode, saaledes paa Røv, Kvammen, Sæter og Fiskja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
