- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1175

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SI NDALEN’ HERRED.

1175

føre; dette er en tarvelig udstyret sæterdal, der kommer ned til
Surnas dalføre først i vestlig og derefter i nordlig retning.
Fjeldene er dækkede med store masser af ur.

Strækningen mellem Svartaaen, Rinnas dalføre
og Ljøsaaen er en smal fjeldstrækning, som fra det
trigonometriske punkt Troldhætta, 1642 m., paa grændsen mod
Surendalen, strækker sig østlig til Meldalen herreds grændse og derefter
følger denne med sin høideryg nordover.

Her er en række toppe, Tovdalsbergenes søndre top, 1099 m.,
nordre top, 1072 m., Svorthatten, 952 m., og Rødfjeld, 962 m.

Troldhætta er et vildt fjeld med tre toppe, der naar 1642,
1602 og 1432 m. o. h.; fjeldsiderne falder bråt af til alle sider,
undtagen paa vestsiden, hvor der er nogenlunde slakt, og hvor
der er en ikke saa liden bræ. Fjeldet er vanskeligt at bestige.

Fjeldet herfra østover indtil Meldalens grændse har navn af
Langfjeldet.

Ljøsaaens dalføre kommer ned i Rinnas dal syd for gaarden
Kirkholt; det har først vestlig retning og er paa sydsiden
begrændset af en slak, ubeboet fjeldside; paa nordsiden er
bakke-skraaninger med gaarde og pladser. Dalen fører over i Reisas
dalføre i Meldalen.

Strækningen mellem Rinnas nedre del med
Ljøsaaens og Tiaaens dalføre er ikke meget høit og fortsætter
mod øst ind i Meldalen herred. Det høieste fjeld er grønstenfjeldet
Tifjeld, 701 m., som har Tiaaens dal i nord og Rinna i syd.
Her er enkelte mindre dale, saaledes paa nordsiden dalen, hvori
Furuvøtn ligger, og vestenfor dalstrøget, der ved Sletholt kommer
ned fra Grønlivatn; denne er bebygget med et par gaarde og
en del pladser. Til Sletholt kommer ogsaa en smal, ubeboet
fjeldal med steile sider ned fra fjeldet i ca. 6 km.s længde.

Ved pladsen Kattem kort østenfor gaarden Holtli kommer
ned et lidet dalføre med sydlig retning; ved Kysingvatn har dette
dalføre vestlig retning omkring nogle tjern og Krokvatn til
Meldalens grændse.

I denne stræknings nordøstlige del, skilt fra Tifjeldet ved
den øvre del af Tiaaens dalføre, ligger paa grændsen mod Meldalen
toppene Nonsfjeld, 557 m., Litlevashaugen, 595 m., og Snausstäbben,
554 m., grønstenfjelde, hvis vestskraaninger falder mod Tiaaen.

Den sydlige del af strækningen udfyldes af den vestlige del
af Reisefjeldet, hvilket fra Meldalen herred sænker sig mod
Ljøsaaens dalføre. Paa herredsgrændsen ligger toppene
Dugurmaals-fjeld, 657 m., og Stangebukfjeld, 662 m.

Tiaaens dal har svagt stigende bund og svagt heldende sider,
bebyggede med en del gaarde og pladser; paa vestsiden er der
bakkeland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free