- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1181

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KINDALEN HERRED.

1181

Skog. Herredet har noksaa meget skog, om denne end er
sterkt hugget. Furuen vokser saagodtsom overalt op til 500 m.s
høide. Surnas dalføre, som udvider sig her i Rindalen, er som
regel skogbevokset paa siderne og tildels i høiderne, og ligesaa
er Rinnas dalføre i Romundstadbygden som regel skogbevokset.
Rindalen er i det hele rigere paa furuskog end den nedenfor
liggende Surendal. Paa nordsiden af Surna til Lommunda er
løvskogen overveiende. Fra grændsen mod Surendalen ved Kvammen
og opover til Langli er der furuskog, saaledes under Bolinen og
Børset og fornemmelig under Langlien, hvor væksterligheden dog
ikke er synderlig god. Videre er der furuskog langs Rinna i
Rommundstadbygden, hvor væksterligheden tildels er god, saaledes
under gaarden Løset. Den bedste skog er overhovedet i
Rommundstadbygden. Paa østsiden af Lommunda er der barskog i
blandet bestand med birk.

Ellers har gaardene i regelen vedskog af birk og or, ligesom
der vokser asp, rogn og hassel.

Granen, der i regelen ikke forekommer i skogene i Romsdals
amt, har i dette herred trængt ind fra Meldalen, og der er noget
granskog i Romundstadbygden, eller den er endog det herskende
træ, og den forekommer ligeledes i Langliskogen, ved Løset og i
flere skoge.

Skogene leverer større salgslast, men intet smaatømmer.

Herredet behøver ikke at kjøbe hverken bygningstømmer
eller ved.

Som brændsel bruges kun ved.

Fra herredet sælges endel fiskekasser, ca. 15 å 20000 stykker
aarlig, haandarbeidede paa gaardene i herredet.

Middelprisen i 1905 pr. favn ved var: for birk 9—10 kr.,
for furu 6—7 kr. og for or og gran 5—6 kr.

Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var for 10—
12 alen 6—7 toms top 30 kr.

Myrer er der vest og nordvest for Boksvatn i ca. 2 km.s
længde og 1 km.s bredde; videre er der myr fra Bolmensætrene
nordover Buludalev i ca. 3 km.s længde, ligesom fjeldskraaningen
sydøstover fra disse sætre er myrlændt; fremdeles er der myr
fra Vestre Rinn vatn og nedover dalen paa begge sider af Ostre
Rinnvatn og et stykke forbi dette.

Fra ca. 1 km. nedenfor Helgetun sæter strækker sig
myrlændt terræn langs Rinna, men især vestenfor denne til
Lang-tjern; et myrstrøg gaar ogsaa i østlig retning fra elven til
Lang-vatn og ved dettes bredder.

Kysingvatn og vandene i øst og nordøst for dette har
tildels myrlændte bredder.

i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free