Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iUNDALEN HER KED.
1185
i 1895—99 1465 kr., i 1897—1901 1489 kr., i 1899—1903
1305 kr., i 1901—05 1271 kr., i 1903—07 1378 kr
En jordbrugstælling er afholdt høsten 1907.
Alle oplysninger om udsæd, om husdyrhold — fradraget de
dyr, som skulde slagtes før 31te december — samt om areal af
indmark og udmark m. m. er alt hentet fra denne jordbrugstælling
i 1907.
Efter opgaverne ved jordbrugstællingen i 1907 var der i
Rindalen herred ialt 103 brug med matrikulskyld 3.00 mark
og derover, med samlet matrikulskyld 691.13 mark, gjennemsnitlig
6.71 mark pr. jordbrug, fordelt paa større og mindre eiendomme
saaledes:
I brug med matrikulskyld 16.95 mark.
12 brug med matrikulskyld 152.69 mark, gjennemsnitlig 12.72
mark pr. brug.
6 brug med matrikulskyld 56.82 mark, gjennemsnitlig 9.47
mark pr. brug.
4 brug med matrikulskyld 33.00 mark, gjennemsnitlig 8.25
mark pr. brug.
II brug med matrikulskyld 81.59 mark, gjennemsnitlig 7.41
mark pr. brug.
19 brug rried matrikulskyld 122.67 mark, gjennemsnitlig 6.46
mark pr. brug.
17 brug med matrikulskyld 92.03 mark, gjennemsnitlig 5.41
mark pr. brug.
23 brug med matrikulskyld 102.27 mark, gjennemsnitlig 4.44
mark pr. brug.
10 brug med matrikulskyld 33.02 mark, gjennemsnitlig 3.30
mark pr. brug.
Ialt 103 brug med matrikulskyld 691.13 mark, gjennemsnitlig
6.71 mark pr. brug.
Sæteren, gaards-nr. 3, er ét brug, af skyld 5.82 mark, med
sæterbruget Bjørneraaen, brugs-nr. 14 under gaards-nr. 4, Helgetun.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 117 maal
ager og eng, 800 maal udslaatter og 400 maal havn, tildels
skogbevokset.
Helgetun. Der kan være tvivl om dette gamle navns
oprindelige form. Det kunde formodes at være Helgatün, sammensat
enten med adjektivet heilager, hellig, i beining og afledning ofte
helg-, eller med genitiv af mandsnavnet Helgi. Det er dog efter
de ældste skriftformer sandsynligere, at H- ikke oprindelig hører
til 1ste leds stamme. Isaafald er det Elgjartün, som i lidt
forskjellige nutidsformer findes paa flere steder. 1ste led af dette
navn er efter S. Bugge genitiv af et med gotisk alhs, tempel,
beslægtet elgr. I betydning bliver det da nær beslægtet med Hoftün
75 — Romsdals amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
