- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1201

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HALSE HEHRED.

1201

naar sydlig op til 740 m.s høide, den nordlige del har mindre
aaser og tildels myrer.

Vestenfor Hevnes grændse, naar Høgfjeldet 511 m.; det
sænker sig nordover langs Reinsjøens vestside, medens dets
vest-skraaning falder steilt mod Skaalvatndalen.

Denne dal er en botndal, som i nordvestlig retning gaar ned
til Kjøsvikbugten, med temmelig bred bund med nogle
smaa-vande og myrer. Paa vestsiden af denne dal stiger fjeldet meget
steilt til Fonnakalven, 659 m., Fonna, 739 m., og i den nordlige
del Litlefonna, 489 m. Fjeldet sænker sig mod Dromnessund.
Den største del af strækningen er bevokset med skog til omkring
330 m. o. h. Enkelte gaarde og pladser ligger ved
Dromnessund og omkring Kjøsvikbugten, medens Aarvaagfjordens strand
paa nordsiden er saagodtsom ubeboet, undtagen ved bunden.

Til Aure herred hører flere øer.

Skarsø er skilt fra fastlandet ved Torsetsund og Dromnessund,
den er 54.9 km.2; den vestlige del er ved det smale Drageid
forbundet med hovedøen.

Paa øen er enkelte afrundede toppe, som Ulsnesfjeld, 254 m.,
og Rognanfjeld, 320 m., i den østlige del, Brandlifjeld, 304 m.,
Krokvatnsknubben, Bjørnskatliknubben, 395 m., og Mellandsfjeld,
trigonometrisk punkt, 195 m., alle i en linje fra sydøst til
nordvest, omtrent midt efter øen. Fjeldsiderne skraaner ofte
langsomt mod kysten, og her er en del gaarde og pladser, undtagen
paa øens nordvestlige del, der er ubeboet. Paa øen vokser krat
til omkring 300 m. o. h.

Den vestlige del af Skarsø, der som berørt kun er forbundet
med den øvrige del ved det smale Drageid, har nogle aaser,
Løv-aasen, 78 m., Bjørnliknubben og Reitaas, 55 m., der delvis er
bevokset med krat. Enkelte gaarde og pladser ligger langs øens
veststrand.

Vestenfor Skarsø og skilt fra denne ved et smalt sund, ligger
Grisvaagø, ogsaa kaldt Gjærø eller Gjæla. Den er ca. 6 km.
lang fra øst til vest og paa det bredeste ca. 3 km. fra nord til
syd. Den har låve aaser, som naar op til 116 m. o. h.,
saaledes det trigonometriske punkt Røsgrønhaug, 100 m., og Hisaasen,
116 m. Den vestlige del af øen er ubeboet, men ellers er der
nogle gaarde og pladser.

Paa Grisvaagøens nordside er en del smaaholmer og skjær;
ved dens vestende, skilt ved Bærøsundet, ligger Bærøerne,
Krongel-holmerne og Fiskholmerne.

Den østligste Bærø er beboet; her ligger Hatten, 37 m. høi.

Ved Grisvaagøens sydøstlige del er en beboet ø Furuø, og
enkelte andre smaaholmer.

Af Ertvaagø hører den største del til dette herred; den ligger

76 — Romsdals amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free