Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 92
ROMSDALS AMT.
flintdolk fra Romundset; en flintdolk og et stykke af et flintspyd
fra Ledal; en stenøks med skafthul af glimmerskifer fra Stavnes;
en flintdolk fra Skipnes; fra Vollan under Laukvik er der i løbet
af flere aar fundet en hel del flekker, boller, skjerver og stykker
af flint, flere slibestene af sandsten og kvartsit; de laa ca. 33 cm.
dybt i en myr og nær bunden, der er ler; de stammer
utvivlsomt fra en eller flere bopladser dersteds; desuden er der gjort
flere enkeltfund paa samme plads, saaledes tre slibestene af
sandsten, stenøks med skafthul, flintdolk, og endel skjerver og
mindre blokke af flint. Paa Svinvik er fundet en vel arbeidet
flintdolk; paa Nerviken en stor stenøks med skafthul; paa
Vinsternes en stenkølle og paa et andet sted paa samme gaard en
flintøks og et flintspyd, der laa 2—3 m. fra hinanden og ca.
1 alen dybt; paa Vikan (Olsvik) en slibesten af sandsten og en
stenøks uden skafthul.
Fra arktisk stenalder kjendes et spyd af graa skifer fra
Tevik; en pil af graa skifer fra Romundset; et spyd af graa skifer
fra Aakvik; et spyd af mørkegraa skifer, der antagelig er fra
Engdal, og en pil af skifer fra Eidet.
Fra ældre jernalder kjendes kun et gravkammer i en af
røserne paa Dromnesodden.
Fra yngre jernalder er i en røs paa Barlaupen fundet sværd
og spyd; paa Eidet en kvernsten og et spyd; i en røs paa
Ert-vaag et langbryne og en øks; paa Laukvik et skiferbryne og et
kvartsbryne; paa Berg kar af klæber, bryner og jernstykker, paa
et andet sted bryne; i en myr paa Vaag, to alen dybt, et
horn-stykke, der antagelig er af et drikkehorn.
Aure kirke er en korskirke af tømmer, opført 1726 med
750 siddepladser paa gulv og galleri.
Kirken ligger paa præstegaardens grund paa Auresundets
østside ved Auredalens munding.
Kirkens gamle navn var Mariukirkja å Aurum. Den nævnes
ca. 1432 i Aslak Bolts jordebog. I 1497 Andes kirkens dedikation
til Maria nævnt. Den omtales i Trondhjems reformats 1589.
Den var i 1661 en kirke af stavværk med svaler om. Mod veiret
maatte den støttes. Kirken brændte i 1726.
En levning fra den gamle kirke var et gammelt alterskab,
som i 1862 faldt sammen af ælde; det havde efter Schøning 3
afdelinger: «i den mellemste sees St. Anna og Maria, paa høire
side Maria med barnet, paa den venstre side St. Kristofer,
altsammen meget smukt udskaaret i træ med den gammeldagse
sterke polerforgylding, som endnu har sin fulde glands; paa
dørene staar St. Jørgen og St. Andreas afmalede».
Aure var i middelalderen beneficeret Trondhjems domkapitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
