Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALSØFJORDEN HERRED.
1229
fjeld, paa grændsen mod Aure, 679 m., Møkkelfjeld, 656 m., og
Sceterhaugen, 389 m.; de to sidste toppe ligger over Valsøfjorden
og falder temmelig bråt mod den.
Af Ertvaagø hører blot den sydligste del til dette herred.
Den del af øen, der falder inden dette herred, deles ved den
dal, hvori Skausetvatn ligger.
Den østligste del har en del lidet markerede toppe som
Vaag aas fjeld, Bergfaldfjeld, 574 m., og Gjerdeakslen, 452 m. Der
er ikke meget steile sider mod Skausetvatns dalføre og mod
kysten, hvor fjeldfoden for det meste gaar over i
bakkeskraa-ninger med en ikke tæt, men jevnt fordelt bebygning. Paa
fjeldsiderne er en del sætre.
Vestenfor Skausetvatn naar Arasviklia, 488 m. Der er nogen
bebygning paa strandsiden. Fjeldsiderne er kratbevoksede til
omkring 300 m.
Søndenfor Ertvaagø, skilt fra denne ved Arasvikfjorden, ligger
Valsøen i Valsøfjordens munding. Det er en lav ø bevokset med
skog; Valsøgaardene ligger paa øens sydvestlige del.
Geologi. Stribet gneis og hornbien degneis og andre
gneis-bergarter, mest med strøg fra vest til øst, danner det faste land
i Valsøfjord. Mindre partier af gabbro forekommer saaledes paa
Hjelmkona og Saufjeld paa grændsen mod Aasgaard herred, og
ligesaa er der gabbro øst for gaarden Einbæk og øst for gaarden
Hennen.
Ler og aur danner de løse afleininger i herredet. Skjæl
angives at være fundet under Glaamsmyren og ved Lervik.
Vasdragene i Valsøfjorden er smaa (bind I, pag. 364 og 368).
Indsjøer. Efter karterne findes 29 vande, der helt eller
delvis tilhører dette herred. De fleste er smaa.
Krokvatn paa den sydligste del af Ertvaagø er 2 km. langt
og paa det bredeste, i den nordlige del, 0.8 km. Kun den
vestlige halvpart af vandet falder i dette herred, resten i Tusteren.
Skausetvatn, ligeledes paa Ertvaagøens sydlige del og paa
grændsen mod Aure, er 3.2 km. langt fra nord til syd, men
meget smalt, paa det bredeste kun 0.3 km.; 1.5 km. af dets
længde falder inden dette herred.
Liavatn, der ligger paa østsiden af fjeldhøiden Tinden, er af
omtrent kvadratisk form med omtrent 1 km. side.
Indsjøer: Høide o. h.
Km.2 i m.
Reinslivatn......0.6
Liavatn.......1.1 238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
