Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALSE HEHRED.
1245
i 1905 indveiet 278 573 kg. melk, hvoraf blev kjærnet 9858 kg.
smør og desuden solgtes endel fløde og melk. Ved meierierne
sysselsættes 1 mand og 4 kvinder. Som drivkraft anvender
1 meieri damp og de øvrige vandkraft.
Skog. Der er endnu adskillig god furuskog igjen i Halse i
den indre del af Skaalvikfjorden under gaardene Indre Vaagland
og Gjerstad, og videre vokser der furuskog paa landstrækningen
mellem Skaalvikfjorden og Halsefjorden, saaledes under gaardene
Halse og Fjærvik. Der har tidligere været mere skog, men der
er endnu nok til herredets behov, om end den ytterst mod
Halsefjorden og Tusterenfjorden liggende del af herredet kun er tyndt
skogbevokset. Ret vakker, om end tynd furuskog vokser dog paa
skraaningerne mod Tusterenfjorden eller Vinjefjord, østenfor
Skaalvikfjorden. Furuen naar op til 400 m. o. h.
Der er ikke ret megen løvskog, og den bestaar af birk, or,
asp og hassel; den meste birkeskog findes i det dalføre, som gaar
op fra Skaalvikfjord op imod Settemsdalen.
Skogene leverer større salgslast og smaatømmer.
Der sælges brændeved.
Middelprisen i 1905 pr. favn ved var: for birk kr. 8.50, for
furu 7 kr. og for or 6 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var for 16’X7"
og 20’ X 7" kr. 28.50 og kr. 36.00.
Myrer. I Halse herred er to større myrer, Glaamsmyren og
Rødmyren.
Glaamsmyren optager den største del af eidet mellem
Skaalvikfjorden og Arasvikfjorden og ligger 94 m. o. h. Den har i den
vestlige del 3 km.s længde fra syd til nord, men smalner noget
af vestover mod herredsgrændsen, og fortsætter ind i Valsøfjord.
Glaamsmyren er i almindelighed 1 m. mægtig med undergrund
af ler og aur. Det er udmærket dyrkningsland, og der er
anledning til grøftning. Den benyttes nu som havnegang.
Myren er ikke meget blød; enkelte steder er der låve,
kuppelformede høider paa den.
Rødmyren strækker sig igjennem Halseeidet fra Rødgaardene
ved Halsefjorden til henimod Skaalvikfjorden. Den er i den
vestlige del omtrent 1.5 km. fra nord til syd, men aftager
efterhaanden vestover.
Rødmyren er en dyb torvmyr med store fururødder og
birke-rødder.
Foruden disse er der enkelte mindre myrstrækninger, saaledes
nordenfor Aakvik, mellem gaardene Haltbak og Fjærvik og langs
Kaldbergelven fra kort nedenfor Kaldbergvatn til henimod Kaldberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
