Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALSE HEHRED.
1255
Halse kirke er en korskirke af tømmer, opført 1724, med
450 siddepladser paa gulv og galleri.
Halse kirkes gamle navn var Hçlsynjar kirkja. Den nævnes
første gang ved 1303 og senere i Trondhjems reformats ved 1589.
Den var ifølge besigtigelse af 1661 «opbygt af Træ-Stavverk, halv
Korskirke», d. v. s. med én korsarm og med taarn. Den reves
rimeligvis ca. 1724, da sognet dette aar fik ny kirke.
Halse var ifølge reformatsen anneks under Stangvik
præstegjeld. Ved kgl. resi. af 7de august 1876 blev det bestemt, at
Halse sogn (med undtagelse af de ved Bøfjorden liggende gaarde,
der skulde tilhøre et samtidig oprettet Aasgaard anneks) samt
Tusteren anneks af Edø præstegjeld skulde oprettes til et eget,
Halse, sognekald. I henhold til kgl. resi. af 28de januar 1880
blev eiendommen Ytre Reitan indkjøbt til præstegaard for Halse
sognepræst.
Tusteren sogn oprettedes ved kgl. resi. af 9de marts 1867
og overgik i henhold til kgl. resi. af 3dje mai 1873 til eget
herred.
Ved kongeskjøde af 22de oktober 1726 blev Stangvik og
Halse kirker solgt til Hans Christian Tyrholm for 500 rdlr. Halse
kirke var derefter i privat eie, indtil den i 1859 blev overdraget
til menigheden uden vederlag.
I maanederne april til september holdes gudstjeneste i Halse
kirke hver anden søndag og i den øvrige tid af aaret to søndage
af tre.
Hovedveie er i dette herred kun parcellen mellem Betten
og Indre Sæteren. Længden er 3.84 km.
Bygdeveie. Fra Indre Sæteren til Aasgaards grændse ved
Sollien er gammel og bakket bygdevei, 3.43 km. lang, og fra Betten
forbi Gjengstøen, Aafarli og Indre Vaagland til veiskjellet ved Ytre
Vaagland er gammel, bakket bygdevei, 5.14 km. lang.
Fra kaien ved Vaagland gaar der tarvelig vei udover langs
fjorden til Skaalvik, 2.51 km. lang.
Fra kaien ved Vaagland gaar videre en bygdevei mod øst
forbi Vaaglandsgaardene, derpaa i en svær bakke opover mod
Liabøen, saa nogenlunde fladt østover lien, forbi Sollien og derpaa
i svære bakker forbi Kletten nedover til Kletelven, hvor den paa
en bro gaar ind i Valsøfjorden. Længden er 5.41 km. Fra denne
vei gaar ved Sollien en sidelinje til Taknes og videre til Strand,
■5.42 km. lang.
Fra Aasgaards grændse ved Skrøvsetvik gaar bygdevei udover
forbi Heggem til Heggemsnes, 2.48 km. lang.
Ved Betten gaar fra hovedveien en bygdevei mod vest langs
-bunden af Skaalvikfjorden og derfra over det låve eid til Halse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
