Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1280
KOMSDALS AMT.
Hvalpø, Maaøen, Svansø, Kraakø, Flate, Hangø, Hammerø og nogle
mindre; de er alle ubeboet.
Veiholmerne, med betydeligt fiskevær, er en samling af holmer
ea. t5 km. i nordvest for Hopen. Den største af disse, Indveien,
er henved 1.5 km. lang og omkring 0.5 km. bred. Paa den
findes det trigonometriske punkt Mærket.
Singsholmen, der ligger vestenfor været, og en liden holme
straks østenfor samme er beboede.
Øer paa Smølens nordside er Bjørningsø, der er bebygget,
samt Steinsø ved Smølens nordøstpynt. Det er en lav, i den østre
del meget udtunget ø, der paa den sydlige del har har tre
gaarde og to pladser. Kort søndenfor den ligger Lille Steinsø og
Oterholmen, ogsaa beboet.
Langs Smølens østkyst er antallet af øer, holmer og skjær
mindre end paa den øvrige kyststrækning. De er alle ubeboede;
øer her nordenfra og sydover er Kjeøen ud for Rokstadgaardene,
Lyngvær, Store og Lille Dyrø og Ostø.
Geologi. Edø herred bestaar af bergarter af meget
forskjellig beskaffenhed. Paa øen Edø, der har givet herredet navn,
optræder et konglomerat, fuldpakket af tilrundede stene af
forskjellig størrelse og indhold. Konglomeratet optræder paa Edø.
Ktdiø og paa de øer, som ligger sydvestlig og nordøstlig for disse,
saaledes paa Solvær, Botvær, Joø, Arnø og paa Glasø i nordøst.
Foruden konglomerat optræder ogsaa sandstene. Strøget paa
Edø er mod nordøst, faldet mod sydøst. Rullestene i konglomeratet
er forskjellige graniter, gabbro, kvartsit, ogsaa kalksten; de kan
naa op til et hoveds størrelse.
Paa hovedøen Smølen optræder gabbro, saaledes omkring
Bratvær og i Smølens nordvestlige del; paa den nordlige del,
omkring Hopen, er der horn blendeskifer og mørke glimmerskifere,
men ogsaa syenit, saaledes vest for Hopen og i Maabergtua, fra
Erstad mod nordøst. I den sydøstlige del optræder dels
grønstene, dels forskjellige lagdelte bergarter, lersandsten og lerstene,
som det synes henhørende til den samme formation som den,
der fører konglomeratet. Bergarterne veksler hyppig og er snart
ægte gabbroer, snart syenit eller diorit, ofte grønstene, til og
med porfyragtig udviklet.
Hvid marmor, ca. 10 m. mægtig, forekommer paa Smølen
ved Skjelberg gaard. Den er ren og hvid, kornet.
Sand og aur optræder med adskillig udbredelse paa Smølen,
men er i regelen dækket af store myrer, ligesom fjeldet ogsaa i
de indre dele af Smølen er dækket af myr, saa at myrene i
overfladen vistnok dækker ligesaa store arealer som de, der
indtages af det faste fjeld. Ler forekommer kun underordnet ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
