Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDO HERRED.
1293
bruges i betydningen sterk drik, men oprindelig vel har betegnet
vædske, fugtighed. Her maa navnet snarest formodes at sigte
til kilder og saaledes at høre til den temmelig talrige klasse af
ønavne, som hentyder til, at der findes ferskt vand paa øerne.
Husdyr: 7 storfæ, 3 faar og 6 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 45 maal
naturlig eng og 100 maal havn uden skog. Der er 3 maal myr
skikket til brændtorv.
Odden, gammelt navn Oddr, spids, od, hjørne, i stedsnavne
brugt om en odde, landtunge. Det er en ø, som vel har faaet
navnet af sin spidse trekantede form. Gaards-nr. 38 er ét brug,
af skyld 4.00 mark, med 6 husmandspladser. Husdyr: 1 hest,
6 storfæ, 22 faar, 2 svin og 5 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 15 maal
dyrket jord, 15 maal naturlig eng og 30 maal havn uden skog.
Til mange af gaardene i Edø, som bestaar af flere særskilte
brug, ligger havnegangene i sameie, og der hører større
myrstrækninger til disse gaarde.
Ved jordbrugstællingen i 1907 er særskilt opgave for disse
sameiestrækninger. Her nævnes endel: Gaards-nr. 1, Roksvaag,
ytre, har 4500 maal havn uden skog, 600 maal myr, hvoraf 100
maal er skikket til brændtorv og 50 maal skikket til torvstrø.
Rokstad ligger midt imellem Ytre og Indre Roksvaag og 1ste
led i begge navne er vistnok det samme. De gamle former har
vistnok været Refsvågr og Refsstaöir, af mandsnavnet Refr.
Overgang af fs til ks forekommer oftere. 1ste led kunde ogsaa være
Ræreks-, af mandsnavnet Rærekr. Denne forklaring kunde passe
til de ældre skriftformer, og nutidsformen kunde vel ogsaa være
opstaaet deraf.
Gaards-nr. 2, Rokstad. Arealet opgives til 7 000 maal havn
uden skog. Der er 3 000 maal myr, hvoraf 150 maal er skikket
til brændtorv og 100 maal skikket til torvstrø.
Gaards-nr. 3, Roksvaag, indre. Arealet opgives til 150 maal
havn uden skog. Der er 30 maal myr, hvoraf 1.5 maal er skikket
til brændtorv og 15 maal skikket til torvstrø.
Gaards-nr. 4, Bremnes og Overheim. Det gamle navn er
Brimnes, hvori Iste led er brim, brænding. Et paa vestkysten
oftere brugt navn paa steder, som er sterkt udsatte for sjøgang.
Arealet opgives til 150 maal havn uden skog. Der er 50 maal
myr, hvoraf 10 maal skikket til brændtorv og 5 maal til torvstrø.
Gaards-nr. 5, Vikan. Arealet opgives til 3 000 maal havn
uden skog. Der er 200 maal myr, hvoraf 40 maal er skikket til
brændtorv og 60 maal skikket til torvstrø.
Gaards-nr. 6, Hellesfjord. Det gamle navn er HellisfjçrÖr.
hvis 1ste led vel kan være hellir, klippehule, skjul under en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
