Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDØ HERRED.
1299
Den var bygget af tømmer i form af en ottekant, men manglede
kor. I 1842 slog lynet ned i den, ødelagde taarnet og
beskadigede bygningen forøvrigt i betydelig grad. Da kirken ikke blev
holdt forsvarlig vedlige, var den i 1880-aarene blevet saa
forfalden og luftig, at den ikke lod sig ordentlig istandsætte.
Ved kgl. resi. af 26de mai 1890 meddeltes tilladelse til at
nedtage den gamle kirke og paa dens tomt at opføre en ny kirke
efter nogle af arkitekt Ad. Schirmer ndarbeidede tegninger. Den
nye kirke er en langkirke af tømmer med 260 siddepladser og
er indviet den 20de juli 1892. Ved bygningens og især taarnets
konstruktion blev der taget særlig hensyn til, at kirkestedet har
en meget veirhaard beliggenhed.
Af fisketiendefondet faar sognepræsten i Edø udbetalt en
aarlig fisketiendegodtgjørelse, stor 600 kr., og Edø, Bratvær og
Hopen kirker en samlet godtgjørelse af 480 kr., foruden et tillæg.
Gudstjenesterne er ligelig fordelt mellem de tre kirker, dog
saa, at de forrettes i hovedkirken paa de store høitiders første dag.
Præstegjeldet har 8 kirkegaarde, nemlig 1 paa Edøen, 6 paa
Smølen (paa gaardene Ødegaarden, Ytre Koksvaag, Rokstad,
Vollan, Dyrnes og Hjellberg) og 1 paa Veiholmen (Indveien).
I reformatsen nævnes Edø, Bratvær, Veien og Odden kirker
som annekskirker under Aure præstegjeld. Kirkerne betjentes af
en residerende kapellan, som boede paa Bratvær. Ved reskript
af 30te juni 1749 blev det bestemt, at Edø sogn skulde lægges
til «Bratvær og Smølens residerende Capellanie» og med disse
overgaa til et eget sognekald.
Præstegjeldet bestaar nu af 3 sogne, Edø, Bratvær og Hopen.
Tidligere hørte ogsaa øen Tusteren og distriktet paa søndre
og østre side af Edøfjorden til præstegjeldet. Efterat disse
distrikter ved kgl. resi. af 9de marts 1867 var oprettet til et
eget anneks, blev dette ved kgl. resi. af 7de august 1876
henlagt til det samtidig oprettede Halse præstegjeld.
Edø kald havde, da det skiltes fra Aure, 3 annekser, Odden,
Bratvær og Veien, som havde en residerende kapellan, der boede
i Bratvær sogn.
Rasmus Bratværs med fleres legat. Rasmus Danielsen Bratvær
og hustru skjænkede ved testamente af 1760 til reparation af
«den Herre Zebaoths kirke» ved Hopen 100 rdlr. og til Edøens
skolekasse 400 rdlr. Den førstnævnte skjænkede ogsaa til
Bratværs kirke renten af 200 rdlr. og i forbindelse med flere af
præstegjeldets indvaanere 1 200 rdlr., hvoraf renten skulde
anvendes til løn for skoleholderen. Legatets kapitalbeløb udgjør
efter omskrivning 676 spd. Af renterne tilfalder der aarlig Hopen
kirke 1 spd. 88 sk-, Bratvær 3 spd. 56 sk. og Edø præstegjelds
skolekasse 20 spd. 96 sk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
