Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED. INDDELING OG GRÆNDSER. 19
I)eii militære inddeling. Søndre Trondhjems amt hører til
Trondhjems krigskommissariat og til 18de, 19de og 20de
udskrivningsdistrikt, svarende til Nordmørs, Trondhjems og Indherreds
bataljoner.
Til 18de udskrivningsdistrikt eller Nordmørs bataljon hører af
amtet Bjørnør, Aafjorden, Bjugn, Ørlandet, Frøien, Hitteren og Filian.
Til 20de udskrivningsdistrikt eller Indherred bataljon hører
af amtet Stadsbygden og Rissen. Alt det øvrige hører til 19de
udskrivningsdistrikt eller Trondhjems bataljon.
Valgdistrikter. Ved valg til storthinget danner søndre
Trondhjems amt uden Trondhjems by et valgdistrikt, og Trondhjems by
med Levanger by i nordre Trondhjems amt et valgdistrikt. Søndre
Trondhjems amt er delt i 22 valgkredse og sender fra 1833 4
repræsentanter til thinget.
I 1894 var der 21 valgkommuner med 89 valgmænd og 7 830
stemmeberettigede. I 1897 var der 22 valgkommuner med 98
valgmænd og 8G71 stemmeberettigede.
Trondhjems by og Levanger danner to valgkredse svarende
til de to kjøbstæder, og de sender tilsammen 4 repræsentanter til
storthinget. Antallet af stemmeberettigede i Trondhjems by var
i 1894: 3 040 og valgmændenes antal 61,
i 1897: 3 378 og valgmændenes antal 08.
Inddeling i middelalderen. Tromlelagen (prændalög) kaldtes i
middelalderen ei alene bygderne omkring Trondhjemsfjorden, men
hele landstrækningen fra Romsdalen og opover til Halogaland,
saalangt den norske befolkning da rak.
I søndre Trondhjems amt falder den nuværende inddeling i
fogderier ikke helt sammen med den gamle i fylker; amtet falder
nærmest sammen med de udtrønderske fylker.
Fylkesinddelingen var nemlig denne i Udtrøndelagen:
Nor^mæra- eller Mærafylki indbefattede det nuværende
Nordmøre (Norömæri eller Mæri) tilligemed Fosen fogderi (med
undtagelse af Osen annex) og Stranden sogn af Leksvikens præstegjeld.
Stjordælafijlki indbefattede, foruden øvre og nedre Stjørdalen,
ogsaa Selbu (med Tydalen),
Strindafylki indbefattede, foruden det nuværende Strinden (dog
Bratsbergs sogn deri ikke iberegnet) ogsaa de hinsides fjorden
liggende distrikter, Frosta (Frosten) med Assinn (Aasen i i øst og
Lexu-vik (Leksvikeni i vest, dog regnedes ikke Strandens eller Hindr eims
sogn hid, men hørte til Nordmøre.
Gauldcelafijlki indbefattede, foruden det nuværende Guldalen
eller Melhus, Størens, Holtaalens og Røros præstegjelde ogsaa Leina
Skipreida eller Leinstranden og Setnaöalir, det vil sige Klæbu, Tiller
og Bratsberg.
Orkdælafylki indbefattede, foruden den egentlige Orka■ eller
Orknadalr med de øvre dele af dalstrøget, Meöaldalr og Rennabü,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>