Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
SONT)RK TRONDHJEMS AMT.
gabbro som Vatsfjeldet, Graakallen o. s. v., saa stort dyrket
sletteland af ensformet karakter er ikke regel.
Længer op i landet blir dalene trangere, og hvor landet
bestaar af skifere som i Gulas dalføre er der langs elvene ofte bratte
styrtninger, om fjeldformerne forøvrigt er milde.
Orklas, Gulas og Neas dalfører, der alle udmunder i
Trondhjemsfjorden eller dens sidefjorde, er i den øvre del adskilte ved
høifjeldsvidder tildels af betydelig udstrækning. I de forholdsvis
lavtliggende dele af landet mellem disse dalfører er der ofte
skogland og i høiderne paa skiferlandskaberne gode beiter. I de største
høider har fjeldet paa skiferlandet, som omkring Røros, milde
former; nær den svenske grændse ligger paa en strækning høiere
fjeld tildels af granit; men høifjeldet er over store strækninger
forholdsvis let farbart, indtil gneisen i Opdal og i
grændseland-skaberne i vest optræder med vildt land, hvor man i de senere
aar har kaldt en imposant samling af fjeld Troldheimen, hvis
høieste pnnkt er Snota 1089 m. i Surendalen, og af disse fjeld
ligger en del i Opdal og Opdals grændser.
Efter landets naturlige beskaffenhed kunde herrederne maaske
bekvemt deles i tre grupper:
kystherreder,
fjordherreder,
indlandsherreder.
Til ki/stherrederne i dette amt kan regnes de herreder, der
ligger ud imod havet, er forholdsvis fattige paa skog, og hvor fiskeri
er en af hovednæringsveiene; det faste fjeld i disse herreder er i
dette amt, gneis og granit; større felter af ler er ikke almindelig;
de er tæt befolkede i forhold til jordsmonnets beskaffenhed: landet
naar ikke op til meget betydelige høider.
Til ky.stherrederne hører her Roan, Osan, Stoksund, Aa og
Jøssund, Bjugn, Frøien, Hitteren, Fillan. Agdenes, Ørlandet,
altsaa alle herreder i Fosen fogderi undtagen Hevne, Rissen og
Stadsbygden.
Fjordherrederne har sin kyststrækning ikke ud imod det aabne
hav, fiskerierne spiller ikke den væsentlige rolle i næringsveiene,
de er rigere paa skog end kystherrederne. Hvor en stor del af
herredet ligger lavt og paa skifer, er der store felter af
dyrknings-land og dyrket land, medens de fjordherreder, hvor gneis og granit
raader, har mindre dyrkbart land.
Til fjordherrederne hører Hevne, Rissen og Stadsbygden i Fosen
fogderi og Orkedalens herred af Orkedalens fogderi, hvilke herreder
væsentlig har gneis og granit i undergrunden, og derfor mangler
store strækninger dyrkningsland. Følgende herreder er
fjordherreder og skiferherreder: Børsen, Buviken, Bynesset, Leinstranden.
Strinden, Malvik i Strinden og Selbu fogderi samt Melhus i
Guldalens fogderi, hvilke alle er forholdsvis tæt befolkede, da de
ligger nær havet, har god tilgang paa dyrkbar jord og ikke store
høifjeldsstrækninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
