- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
16

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

li;

SØNDßE TRONDHJEMS AMT.

Kommer mai) op omkring Fæmundsjøen, hvis nordre ende
naar op i amtet, har man et land, som Horbye skildrer som
mægtige brede fjeldmasser uden pikante former, graa og nøgne eller
dækkede med bleg mose, brede dale med træge vasdrag og med
skoge.

Overhovedet har høifjeldet i søndre Trondhjems amt, hvor
det bestaar af skif’erbergarter, mildere former; men paa grændsen
mod Romsdals og Kristians amter, hvor gneisen raader, er der
dristigere former i høifjeldet.

Søndre Trondhjems amt hører dog ikke til de for sin
natur-skjønhed mest besøgte dele af vort land, men som overalt i Norge
er her paa mange steder vakkert land og vide og herlige udsigter.

Nær Trondh jem fra Aasveien eller bedre fra gaarden Dyrhaug
er vid udsigt over Nidelven, Trondhjem og dens forstæder lien,
Lademoen, Baklandet, Kirkesletten, Møllenberg, Petersborg,
Sindsaker-sletten, Øen samt over terrasser i Trondhjemsdalen.

Fra klippen Sverresborg, hvor kong Sverre i 1181—1182
opførte borgen Zion, og hvor i 1874 fandtes levninger af en ydre
stenmur, er en lignende udsigt.

Graakallen er et af de høieste fjelde nær Trondhjem (558 m.j.
Her har „Trondhjems turistforening" 1890 opført en turisthytte,
og her er et vidt rundskue til Snøhætta (Dovre), Troldheimsfjeldene,
Syltoppene (rigsgrændsen), havet (Froøerne) og mange fjelde. Fra
nordligst paa Storheia (502 m.) i nærheden ser man ogsaa over
Bynesset, Buviken og Orkedalen.

Af andre udsigtspunkter kan nævnes:

Fra Jervfjeldet rundskue over Jonsvatn og omgivelser.

Fra Blaaheia (390 m.) udsigt over Hitteren, Ørlandet,
Store-vatn, hav og fjord.

Paa veien over Mostadmarken ned til Faglem i Selbu ser man
over Selbu og Selbusjøen med Neas slyngninger op gjennem dalen
og bag de blaanende sneplettede Mælshogna, Raten og Fongen, Sylene
og Vigelfjeld.

Fra Vatsfjeldet, hvor kong Sverre i sin tid slog sig ned med
sine birkebeiner, er en udsigt, som Overland skildrer saaledes i
sin historie:

Fra toppen af Vatsfjeldet har man en meget vid udsigt over
hele Trondhjems omegn. Her ligger for beskuerens fødder
udbredt et landskabsbillede, der ved sin vekslende karakter og
brogede farvepragt, sin storslagne kraft og henrivende ynde kan kappes
med Norges fagreste egne. Mørk og alvorlig breder Kloébubygden
sig mod øst med sine talløse tjern, sine sorte myrer og dystre
skoge, som omfatter den tungsindige Selbusjø. Herfra slynger
Nidelven sig mod nord, lig et glimrende sølvbaand, der hist og her
skjuler sig i Tillers og Strimlens folder og skrukker. Over de store
Ust- og Sjetnemyrer i nord aabner skuet sig til fjorden og den gamle
kongestad. Længere mod vest antager landskabet en ny karakter.
Blid, smilende og lys strækker Leinstranden sig langs den brede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free