Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESK AFFEXHEI i
19
og langs de sydlige naboamter, er det dog neppe berettiget at
sammenfatte fjeldstrækninger paa grændsen under deslige
fællesnavne som Kjølen, Dovrefjeld, og befolkningen, der her i landet
ikke pleier at være sen til at sætte navn paa alt det, der optræder
som geografiske individualiteter, har ikke sammenfattet
grændse-fjeldene mod Sverige og mod de sydlige amter under noget
fællesnavn. Nu er her paa grændsen en række høie fjelde: Hylene op til
1760, Skars/j eldene op til 1534, Vigelen op til 1500 og Stormgelen
op til 1582 m. Men disse fjelde bestaar af forskjellige bergarter,
er adskilte indbyrdes ved lavere strækninger og selv delt ved
forholdsvis dybe pas eller døre, der gjennemstrømmes af elve, saa
at vandskillet ikke ligger efter nogen sammenhængende kjøl.
Hørbye, der har gjennemvandret disse egne, skriver om
Skars-fjeldene og Sylene:
„Vil man nu slaa alle disse fjelde sammen og betragte dem
underet som grændsefjelde, maa det hele høifjeldsstrøg paa tre
miles udstrækning fra Hafthorstöt til Sylenes nordligste ende antages
at have en middelhøide, der ligger nærmere 4000 end 3000 fod
over havet. Men en saadan sammenstillen af disse fjelde, fordi
de tilfældigvis ligger i ét strøg og paa rigsgrændsen, er dog
hverken orographisk eller geognostisk rigtig; Skarsfjeldene danne i begge
henseender et særegent felt for sig, der ikke bør forenes med den
nordenfor og østenfor beliggende gruppe af krystalliniske skifere,
hvis nordligste del kaldes Sylene, og som er skarpt adskilt fra
Skarsfjeldenes granitfelt ved Neas store dal. I den nævnte gruppe
af skifere paa svensk side og ingenlunde i Skarsfjeldene er denne
egns høieste parti at søge; foruden Sylene selv maa her nævnes
Helag Støterne, hvoraf den ene, der rimeligvis ikke er den høieste,
endog naar 5400’ o. h."
Endnu mindre kan der opstilles en fjeldrække Dovrefjeld,
der skulde være en arm af Kjølen og gaa imod vest; det maatte
da være de nordenfor Aursunden og paa begge sider af Gula
liggende strækninger, der skulde repræsentere Dovrefjeld, da enkelte
toppe her naar op til 4000 fod, men at opstille dette skiferlandskab
som en arm af Vigelens granitfelt er høist unaturligt, og desuden
eksisterer her en betydelig dalformet forsænkning, hvis høide over
havet kun er mellem 700 og 770 meter, og det høieste pas, som
man maa overstige for at komme fra det sydlige til det nordlige
Norge, er f. eks. ved Rørosbanen kun ßßß.7 m. At slaa
grænse-fjeldene i søndre Trondhjems amt mod Sverige sammen under
navn af Kjølen og at opstille f’or de høitliggende landskaber fra
Røros og vestover til Opdal et fællesbegreb, Dovrefjeld, blir at
slaa sammen fjeldstrækninger, der hverken geologisk eller
geografisk udgjør nogen enhed.
Arealet fordelt efter hpiden. Af amtet ligger høit regnet kun
3/,5 lavere end 157 meter (500 fod) og 1/6 mellem 157 og 314
meter (500 og 1000 fod). Hele 57% af overfladen ligger over
314 meter over havet og hele 41 fl „ ligger over 027 meter (2000
fod) over havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
