Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li;
SØNDßE TRONDHJEMS AMT.
De bekjendteste strandlinier i amtet er de, som ligger i
Gjeitjjeldet over Ilsviken, og som man ser fra Trondhjems gader.
De ligger i høider paa 178 og 161 meter, og man kan se, at den
ene fortsætter sig i Blyberget ved Vullumsgaarden og i Sverresborg.
Ved Botnvatn i Rissen er strandliniens høide 142 m.
Paa øvre Terningen i Brandsfjordens munding er ved gaarden
Kilsvik en strandlinie.
Helt op til de gaarde, hvor de høieste terrasser nu ligger, og hvor
strandlinier sees, har altsaa havet engang gaaet. Sjødyr, levnet i ler
f’ra hin tid, da havet havde stor udbredelse, findes paa mange steder
foruden de ovenfor nævnte; saaledes i Trondhjems umiddelbare
nærhed ved Ilsviken paa Baklandet og paa Ørlandet, hvor ved Østraat er
fundet skelettet af en hval, 1/i mil fra havet og 20—30 fod over samme.
Ved flere vande paa Hitteren, som nu ligger høit, f. eks.
Stranda-vatn, Langvatii, Ternivgvatii m. fl., er der havskjæl ved bredderne.
Ved flere vande i Hevne, f. eks. ved Sundevatn ca 30 m.
over havet og ved bredderne af den fra vandet udrindende elv,
ligger der banker af havskjæl.
Huler. Mange af de ud imod kysten optrædende huler maa
ansees som et bevis paa landets stigning, idet hulerne er
udarbei-dede af havet efter afløsningsflader i fjeldet eller sprækker i
fjeldet paa en tid, da landet stod lavere.
Fornemmelig Osen, Stoksund og Roan, det gamle Bjørnør
herred, har talrige huler, af hvilke en del skal omtales.
I en steil fjeldvæg — Halvikkeipen — paa halvøen mellem
Svefjord og Vingefjord i Osen herred er en hule, circa 117 m. o. h.
Fra gaarden Halvik gaar en ganske god sti et lidet stykke, saa
følger ur og store stene op til hulens munding. Aabningen danner
en stor, halvrund portal. Der bliver trangere indover; omtrent
250 m. fra indgangen maa man gaa bøiet; omtrent 40 m. længer
ind udvider hulen sig atter endel og danner her en hal. Paa dette
sted deler den sig; den ene del af hulen fortsætter omtrent
45 m. nogenlunde i samme retning som hovedhulen, da den ender;
den anden del, der er saa lav, at man maa krybe, gaar først i
omtrent nordlig retning, men svinger snart mod vest og syd i en bue,
saa at man igjen kommer til hovedhulen.
Hulen ender omtrent 340 m fra indgangen. Den er et yndet
tilflugtssted f’or ræve, der har talrige smuthuller der.
Paa gaarden Trollingen i Roan herred er en hule ca. 50 m.
over havet oppe i fjeldet. Mundingen kan antages at være 15 å 20
m. høi og 8 m. bred. Den gaar paa skraa ind og ned i fjeldet i
ca. 20 m.s længde og ender i en smal spalte, der gjør en bøining.
Da den er trang og vandfyldt, kan man da ikke komme længer ind.
Stoksund herred har flere huler.
Harebakhulen i Stoksund herred ligger nær gaarden Harebak
mellem Stoksund og Sydkrogø i en fjeldside, der her i en høide
af ca. 300 m. sænker sig ned mod den låve kyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
