Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET. FJORDE OG HAVXE. (il
Paa Storfosens vestside ligger Fosenvaagen i Ørlandet, der
adskilles fra Munken ved en val, „Fosenvalen", mellem pladsene
Vaagen og Moen. Fosenvaagen er vel beskyttet, har en god og
ren indseiling med rummelig og tilstrækkelig dyb ankerplads for
den almindelige kystfart.
Brekstadbugten i Ørlandet. En del af Ørlandet har til fiskeri
og færdsel sin landingsplads i Brekstadbugten nær Ørlandets
kirke. Det er vanskeligt og tildels under sydlig storm ikke godt
muligt at lande paa den langgrunde forstrand.
Østraat i i Ørlandet. I Bugten ved Østraat, hvor baade
under sildefisket ofte tyr hen, er landingen besværlig under
paa-landsvind.
Hoibakke i Bjugn. Bugten ved Høibakke er en meget søgt
havn under sildefiskerierne. Den ligger aaben for sydøstlig vind,
der kan falde saa voldsom ind i havnen, at fartøier har drevet
iland, skjønt ankerbunden er god.
Eidsholmerne i Bjugn er tre smaa holmer ud f’or bugten ved
Eide, adskilte ved 2 sund, hvoraf det ene, ca. 60 fod bredt, ligger
tørt ved lavvande, og det andet, ca. 100 fod bredt, ligger tørt ved
halvfaldent vande.
Bjugnsfjorden skjærer sig fra Tarvefjorden ind i ret øst.
Denne fjord er en af landets bedre sildefjorde, især den indre del
fra Bjngnsholmen til bunden, en strækning af omtrent en gamme]
mil. Fisket falder i regelen i hundedagene, men strækker sig
ofte til ud i oktober, stundom endog til juletider. Det drives
baade med not og garn ; der kan under indtrædende fiske samle
sig mange fiskere og fartøier. Paa hele nordsiden af fjorden findes
ikke havne. Paa sydsiden derimod er 3, ved Timbuen, Ærviken
og Venesbugten, skilte ved mellemliggende nes. Desuden kan ankres
overalt ude i fjorden indenfor Timbuen, da dybden intetsteds
overstiger 12 favne, og holdebunden er god.
I Ærviken og Venesbugten er ogsaa god beskyttelse, men
kun for faa fartøier. da bugterne er langgrunde; baade og
fartøier, som forankres udenfor en linie fra Bjngnsholmen over
Veneset, er udsatte for svær sjø ved vestlige storme, for hvilke
fjorden ligger aaben.
Paa vestsiden af Hitteren indtil Sæbuøen er der flere
anker-pladse og indenskjærs løb, dog væsentligst kun for smaafartøier.
Ved Væraerne er ankerplads ved østre Yærø; den er før omtalt.
Yed Forsnes i Hitteren. Paa indersiden af den største holme
paa østsiden af bugten, der fører ind til Forsnes, er en ankerplads
for et enkelt smaafartøi. Man holder ind midt imellem holmen og
skjæret straks nordenfor og ankrer noget indenfor dette. Længere
inde i bugten er ganske grundt. Dybden er 2 til 2Y2 favn og
bunden sand med tare.
Fra Yærøerne fører en led vestover langs landet til
Forsnes-bugten.
Ved Lervik i Hitteren. I bugten ved gaarden Lervik er iige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
