Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET. FJORDE OG HAVXE.
(il
land i sundets nordre del. Saavel i bugterne under Stoksunds
kirke, som under Stokøen kan man paa Uere steder ankre.
Udenfor Stoksund styres imod Kraaka, som man gaar
indenom ; fra Kraaka styres indenom Ejeøen, og derfra mod
vest-pynten af Terningen, Xaar denne er passeret, sees Bessakersunået,
aabent, hvilket da styres midtvaters ind igjennem til Bessaker
havn.
Imellem denne og Kraakø havn tindes endel mindre gode
havne: i Anstensundet nordenfor Almindingø er en rolig havn for
mindre fartøier paa 7 til 8 favne, sandbund. Ligesaa kan man
for sydgaaende ankre ved Utro nordenfor Roans kirke. I
Buhkel-sundct mellem nordvestpynten af den lille holme (Fiskerholmen) og
Sandøen er en stoppeplads paa 8 til 9 favne, sandbund, men
grunden er meget at’gaaende imod nord.
Fra Bessaker styres lige mod Drogsliohnen, derfra sættes
kursen paa Bolneset, vestpynten af Hepsø ; man gaar mellem Bispen
og Lamholmen og senere ind om Skrædderne og Buholmen: tværs
ind for Buholmerne er en liden havn paa 5 til 6 favne vand i
Xesvaag, men indløbet er urent.
Fra Buholmerne kan man gaa imellem Grunderne og
Kanteraa-skjær eller udenom disse.
Indseilingen fra sjøen til den indre led nordenfor Trondhjem
kan ske gjennem Kauraleden i Roan, og en indseiling er der
nordenom Djup/alla i Osen herred.
Vasdrag.
Elve. Amtet har fem vasdrag, som kan kaldes betydelige,
nemlig: Orkla, Gala og Xea, disse tre med afløb til
Trondhjemsfjorden eller dens sidefjorde, Glommen med afløb sydover, og
endelig Driva med afløb vestover til Sundalsfjorden. Foruden disse
store vasdrag er der flere af midlere størrelse som Ingdalselv,
Skjenalden, og saa en del i Fosen fogderi som Skaudalselven og
Aafjordens vasdrag, Norddalselven og Stordalselcen.
Orkla (Ork og Orkn) kommer fra Store og Litle Orkelsjø
i Opdal, gjennemløber Kvikne, Rennebu, Meldal og Orkedalen og
falder ved Orkedalsøren (Orknarös) i Orkedalsfjorden. Indtil den
naar selve Orkedalen, er der overalt høie bredder; men i den
nedre del af løbet, i terrasselandet, faar flodleiet en anden karakter;
dalen her er bred, flad og lavtliggende, og det løse material,
hvoraf grunden bestaar, tillader elven at forandre sit løb næsten under
hver flom og at bryde sig flere leier. Den er meget
material-førende og derfor tilbøielig til at danne grusører især i den
nederste del, hvor flod og fjære har indflydelse paa strøm og
vandstand. til sine tider er der stærk isgang i elven. Værdifuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
