Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
•SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
skyldes det den omstændighed, at korn varerne har været saa
billige, at fædriften giver bedre udbytte.
Imidlertid er de høiere liggende herreder af amtet meget
udsatte for frost, og medens kornavlen er aarvis i de lavtliggende
bygder, saa kan korn overhovedet ikke dyrkes i det høitliggende
Røros herred; vaaren kommer sent, og kornet blir ikke modent der,
og i de andre høitliggende herreder som Aalen, Holtaalen og Budal
avles ikke meget korn. Røros er det eneste herred i det sydlige
Norge, hvor der ikke avles korn, og det er ogsaa smaat med
dyrkningen af poteter paa Røros.
Hovedskylddelingskommissionen af 1872 angiver, at der var
følgende antal brug, som var frostlænd te eller udsatte for frost:
I Fosen fogderi .... 2482 303 12
I Orkedalens fogderi . . 2011 450 23
I Guldalens fogderi. . . 2772 1841 08
I Strinden og Selbu fogderi 1059 354 21
Tallene viser, at det fornemmelig er Guldalens fogderi, hvor
gaardene er udsatte for frost.
Det er mest havre og byg, som dyrkes, saaledes at udsæden
af havre i amtet er henved dobbelt saa stor som udsæden af byg,
eller udsæden er noget over 20 000 hl. havre og noget over 11 000
hl. byg. hvortil kommer 1200 hl. blandkorn.
Det er fornemmelig de yderst mod havet liggende herreder,
som dyrker havre, medens de høitliggende indlandsherreder dyrker
udelukkende byg, der gaar høiere op over havet end havren.
I Fosen fogderi saaes mest havre, men i Aalen, Holtaalen og
Singsaas saaes der næsten bare byg, og i Opdal er det ligeledes
byg, som er det almindelige sædekorn paa gaardene her.
Af andre kornsorter er der kun lidt rug, erter og nogle faa
hektoliter hvede, som saaes.
Poteter dyrkes nu almindelig overalt i amtet. Den ulykkelige
dronning Caroline Mathilde synes at have havt fortjeneste af
indførelsen af dyrkning af poteten i Trondhjems omegn, idet hun i
1770 opfordrede general v. Krogh til at faa potetavl igang i sin
egn. hvad han ogsaa gjorde.
Til Hitteren blev poteten indført 1774 af presten Peder
Schwane Bang, som i Slesvig havde gjort sig bekjendt med dyrkningen.
I Opdal kjendte man endda før aaret 1803 neppe poteten,
ialtfald blev den ikke dyrket, før den i 1803 blev indført af presten
JRonnau.
Den gjennemsnitlige avl pr. maal synes at være noget større
end den gjennemsnitlige i riget, skjønt udsæden pr. maal undtagen
for poteter er mindre end den gjennemsnitlige, saaledes som disse
tal viser:
Af
Er udsat for frost.
Antal gaarde.
Procenter
af gaardene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
