- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
94

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

•SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

nær halvdelen af alle amtets kjøkkenhaver ligger i herredet omkring
Trondhjem, hvor der er nogen afsætning at finde for produkterne.

Efter Strinden med 100 maal til kjøkkenhavevekster følger
Orkedalen herred med 20 og Malvik med 17 maal. Disse tal viser,
at havedyrkning og dyrkning af kjøkkenvekster overhovedet ikke
er af stor betydning.

Fædrift.

Storfæ. For 20—30 aar siden var det den almindelige
mening i søndre Trondhjems amt, ialtfald hos de fleste autoriteter,
at det fordelagtigste var at overføre airshirekvæget, og der er
mange bygder med god besætning af airshirekvæg, som melker
godt. Opinionen har imidlertid i de senere aar slaaet helt om,
og den mening er nu almindelig, at det fordelagtigste er at
opdrætte det bedste stedegne kvæg. Det fremmede, indførte kvæg
har tildels vist sig at være stærkt tuberkuløst.

Kvæget i søndre Trondhjems amt er dels stedegent, sortbroget
norsk kvæg, dels blandet airshire og i Fosen det rode kystkvæg,
ogsaa her tildels blandet med airshireracen. Telemarksracen
brugtes tidligere til forbedring, men man har fundet, at man kan faa
lige gode dyr af egen avl.

Trods planløs brug af avlsdyr fra flere kanter, fornemmelig fra
Airshire og tildels Telemarken, har enkelte bygdelag den oprindelige
stedlige kvægtype aldeles overveiende. I de fleste indlandsbygder
er dette kvæg overveiende sortbroget af farve fra ganske liden
indblanding af sort som større eller mindre pletter („droplet"; paa den
hvide bund, ofte kun sorte ører, til mere eller mindre hvidt i sort
bund. Ofte er sider og hals sammenhængende sorte, medens ryg
og hoved er hvide fsortsidet). Helt sorte og ligesaa hvide
eksemplarer forekommer; ogsaa graa.

Sortdroplede kjør er ofte talrigst inden besætningerne i Røros
og Holtaalen (i nabobygden Aalen er de mere trængt tilside af
airshirekrydsninger), videre i øvre Horg og Orklas dalføre,
fornemmelig Rennebu og Meldalen og lige til Opdal. Røros har
maaske flest „dropler", medens de sortsidede ellers er overveiende.

Typen har rimeligvis været den fremherskende i alle
indlandsbygder, indtil man af mangel paa kjendskab til de fortrin,
kvægslaget besad, begyndte at krydse med andre racer.

Idethele passer dette kvægslag for de fleste af vore
indlandsbygder. 20 af amtets 37 kvægavlsforeninger holder nu stamokser
af samme.

I kystbygderne i Fosen fogderi, er der en anden norsk
kvægform, nemlig lyserod-brogede eller helt rode dyr foruden de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free