Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F.FDRIFT.
105
vatn, Krokvatn, Kastl/otnvatn og Skurvvatn. Ialt færdes i
Aafjor-den 10 finner, der efter egen opgave har 1260 ren, medens de
fastboende anslaar antallet til ca. 4000. Finnerne siger, at beitet
ikke er tilstrækkeligt.
I Bjugn (Skjørn), Ørlandet, samt de nordenfor
Trondhjemsfjorden beliggende dele af Bissen og Stadsbygden har ikke finner
søgt beite fra gammel tid af. For en del aar tilbage begyndte
rensdyr imidlertid at komme ind i den nordligste del af Rissen,
fornemmelig i Skaudalen, samt i Skjørn; de kommer fra Aafjorden
eller Værran omtrent ved juletider og holder til i distriktet til nd
paa vaaren. Det er navnlig i strækningen vestenfor eller
nordenfor Skaudalselven, at rensdyrene har færdes. I de allersidste aar
har rensdyrene naaet endog lige ned til Trondhjemsfjorden.
Der klages over, at fjeldbeitet for kreaturerne lider skade
ved renen. I disse herreder er der ikke alminding.
Der beiter ren i Selbu, Holtaalen, Aalen og Roros især langs
rigsgrændsen.
Major Peter Schnitler har i indberetning af 1742 og af 15de
april 1744 angivet Tydalen som det sydligste sted, hvor finner
dengang havde deres „fjeldsæder". Det heder, at de skulde være
komne did „i de itzige bønders forældres tid".
At finnerne har beitet i Røros herred allerede før oprettelsen
af Røros værk 1644—1640, er neppe rigtigt.
Allerede i Schnitlers tid havde finnerne søgt at trænge
sydover. Lidt efter lidt har de faaet fastere fodfæste og taget aarlig
hen til de østlige dele af Aalen og Røros, hvor trakten i nø. for
Aursundsjoen er skikket særlig for sommerbeitning, da den tildels
bestaar af høifjeld, medens de i trakten omkring Fæmundsjoens
nordende har fundet udmærket vinterbeite.
Ved juletider har finnerne med sine ren pleiet at passere
forbi Brækkebygden (ved Aursundsjøens østendej, idet de kommer
nordenfra enten paa isen over Aursundsjøen (ved SjøvoldJ, videre
over Langtjernene og Aursundsbotn samt derfra efter landeveien til
Feragen, eller paa østre side af Dalvolafjeldet forbi Bolagen sjø og
videre over Tafsingsjøen og derfra over fjeldet til Feragen. Fra
Feragen drager finnerne videre langs Feragsjøen og derfra enten
efter Langfjernet til Nordviken eller udover Feraghaaen til
Fcemunds-aasen. Under flytningen har rensdyrene beitet omkring Brækken,
Feragen og paa begge sider af Feragsjøen. I slutningen af april
er finnerne gjerne dragne tilbage fra trakten ved Fæmundsjøen
efter de samme flytningsveie til de for vaarbeite og tilhold i
kalv-ningstiden bekvemme egne. Disse har ikke været bestemte steder,
men finnerne har draget baade til trakterne nærmest rigsgrændsen,
saasom Hydkrogen (ved Hydda) og Skardørsfjeldene samt
Sankaa-dalen, Skarpdalen og Broksjødalen (i nærheden af Eisandsjøen), og
til de vestligere liggende trakter, saasom ved sjøen Litle Langen
samt Grønvold og Grønsjøen vestenfor Tya.
Elven Tyas dalføre har dannet et naturligt skille mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
