Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNIXG.
111
bebygningen væsentlig dalstrøgene. Bedst bebygget er
strækningen ved Selbusjøens sydøstre ende og i Tydalen, i den nedre
del. Mange sætre er i Selbu daarlig bebygget med aabne vægge
og jordgulv, ildsted paa selve gulvet og hul i taget over. De
bestaar af et rum, afdelt i melkebod og beboelsesrum. Noget
bedre bebygget er sætrene i Tydalen. Gaardene ligger i Selbu
op itnod G00 m., Tydalens gaarde op til 700 m., og hytterne ved
Kvernstensbrudene noget høiere. Sætrene naar nu mellem 700 m.
og 800 m.
Vækstlivet.
Floraen har paa grund af beliggenheden af amtet med kyst
og høifjeld baade fjeldplanter og lavlandsplanter, kystplanter
og indlandsplanter.
Fjeldplanterne træffes som regel først ovenfor birkegrændsen
paa høi fjeldet.
Som senere paavist, sænker birkegrændsen sig ud mod
havet; omkring Hjærkin ligger den over 1000 meter, ved Børos
paa omkring 950 m o. li., men i Fosen fogderi længst mod vest
ikke mere end 450 å 330 m. o. h.
Floraen over denne grændse kaldes den arktiske, fordi de
derhen hørende planter ogsaa vokser i de arktiske lande, som
Grønland og Spitzbergen.
Af søndre Trondhjems amt ligger antagelig mere end
over birkegrændsen, og over denne grændse kommer vidjebeltet
med navn efter vidjer, som her giver Floraen karakter, særlig ved
3 arter: hvidgraa vidje (salix glauca), myrvid je, (salix lapponum),
som er almindelig i myrlænde tilfjelds, samt uldvidje, (sali./■ lanata)
med tykke, guldglindsende, silkebløde rakler.
Alle tre arter har lodne, graagrønne blade, hvoraf fællesnavnet
graavidje; de naar sjelden stort over knæerne paa en mand.
Med graavidj erne vokser ogsaa dvergbirken (betala nana)
og eneren (juniperus communis).
Ovenfor graavidjernes belte er der ikke træer eller buske
mere. Laver, som islandsk lav (cetraria islandica) og renlaven
Ccladonia rangiferina), moser og lyng danner et sammenhængende
graabrunt eller graagrønt tæppe, sparsomt afbrudt af samlinger
af egentlige fjeldplanter med friskere farver. I auren langs
fjeldbækkene, og i rifter og kløfter i fjeldvægge vokser
fjeldplanterne rigeligere, særlig hvor let smuldrende skifere afløser gneisen.
Rigdommen paa arter kan her være uventet stor.
Der er omtrent 200 arter egentlige fjeldplanter i Norge,
men de er ulige fordelte, idet nogle fjeldstrækninger er rigere paa
arter end andre, alt efter fjeldets beliggenhed ved kysten eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
