- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
118

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Forbruget af trævirlre i amtet — bygningsvirke undtaget —
er af skogkommissionen af 1874 anslaaet til:

M.» træ. Træværdi af kul og torv. M.» Tilsammen. M.»
Fosen • • • • • 133 365 100245 233 610
Orkedalen • • • • 148 540 148 540
Guldalen • • 146 320 11 930 158 250
Strinden og Selbu ■ • 93 290 13 110 106 400
521 515 125 285 646 800

Det aarlige forbrug af træ pr. individ —- bygningsvirke
undtaget — er af nævnte skogkommission ansat til:

Træværdi af
M.3 kul o« torv. Tilsammen.

træ M.« M.3

Fosen......4.2 3.i 7.3

Orkedalen.....8.3 8 s

Guldalen.....7.- O.r, 8.3

Strinden og Selbu • • 4.2 O.i; 4.8

Det samlede forbrug i landdistrikterne af trævirke, kul og
torv er anslaaet til ’i m.3 pr. individ.

Disse tal er vistnok l’or store.

Paa mange steder klages der over, at skogene hugges for
stærkt.

Om hugsten i oplysningsvæsenets fonds skoge lieder det i
skogdirektørens indberetning:

„Her findes neppe en eneste privatmand, der med hensyn
til vedforbruget stiller saa store fordringer til og behandler
skoven saa slet, som det er skik og brug paa alle præstegaarde. I
dette stykke giver det offentlige et meget daarligt eksempel."

Skoggrændsen er i amtet ingenlunde den samme i alle
distrikter, idet den i det hele sænker sig mod vest og nord; ei
heller er den den samme i alle dele af samme distrikt.

Det angives af Broch og Schitbeb r, at birken kan antages
i Trondhjems stift at gaa op til en høide af (i til 700 m., furuen
op til 600 til 650 m. og granen til 500 til 550 m.

Men grændserne kan i amtet ikke angives med saa faa
tal. Det viser sig nemlig saavel af de ældre maalinger, som
endnu bedre af de rektangelkarter, paa hvilke ei alene skogen,
men ogsaa høidekurverne er afsatte, at grændsen for skogen opad
sænker sig hurtigere mod havet, end man sædvanligvis
forestiller sig.

Allerede Horbye gjør opmærksom paa, at birkegrændsen
synker hurtig nordover ved rigsgrændsen.

Birken stiger paa Skarsfjeldenes sydlige side og i læ af disse
temmelig høit; den kan i disse egne naa over 911 m.

Men grændsen synker pludselig i Stuedalen, hvor elven flyder
mod nord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free