Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
121
Øst for Kongsvold ved Store Saattelsjø, lidt søndenfor Orkla,
<er der udvæltede furutræer i dyndet ved bredderne i en høide
over havet af 1180 meter eller høit over den nuværende
furu-grændse. Her findes nu ikke engang birkeskog, hvad der før har
været.
Paa Røros, hvor der nu neppe findes et træ, siges der
tidligere at have været en furuskog saa tæt, at man for at finde vei
maatte blinke træerne. I slutningen af forrige aarhundrede var
nogle enkelte træer nær byen. I aaret 1773 fandtes endda, ved
siden af bergstadens hovedgade, en rod af et furutræ, men 1805
var baade denne og de ovenfor nævnte spredte furutræer borte.
Dog staar endnu en fururod under en af stolperne paa staburet
paa gaarden Aasen.
Furuen kan naa anseelige dimensioner i amtet.
I Selbu blev der for en del aar tilbage hugget en furu, som
i 1877 havde en diameter af I.53 m.
I egnen omkring Trondhjemsfjorden er granen talrigere end
furuen i barskog, men paa veien ud gjennem fjorden aftager
granen hurtig i mængde, medens furuen blir herskende i barskogen.
I Hevne er der meget lidet gran, der væsentlig her findes —
i ringe mængde — ved de østgaaende fjorde Aastfjorden og
Snilfjor-den. Paa gaarden Tanvik ved Snilfjordens munding findes endnu
et holt paa 200 til 300 grantræer. Øerne udenfor kysten er helt
fattige paa gran. Paa Hitteren er der kun tre grantræer; Frøien
er skogløs. C+ran vokser ikke i Opdal.
Paa nogle steder gaar granen nu enkeltvis lige saa høit, ja,
undertiden endog høiere paa fjeldene end furuen, men i
almindelighed ligger grangrændsen henimod 100 meter lavere end furuens.
Hvilken størrelse, granen kan naa, viser et par eksempler fra
Selbu. 11867 blev i Selbu hugget en gran, som holdt 4.4 m. i omfang.
I 1877 blev ogsaa i Selbu hugget en gran 33.25 m. høi med et
omfang af 3.28 m. et par fod f’ra jorden. Yed en høide af 26.3 m.
havde stammen en diameter af 14.4 cm.
Or er ikke sjelden i amtet, særlig langs elvene.
Om de andre træer i amtet hidsættes :
Rogn er almindelig udbredt.
I „Slotsgaarden" i Trondhjem maaltes 1876 en rogn, 9.4 m.
høi, livis stamme i brysthøide holdt I.77 m. i omfang. Kronen var
9.4 m. i diameter.
Ved Røros modnes rogn kun i varme sommere.
Ask gaar i Norge til Leksviken ved Trondhjemsfjorden. I
Opdal bliver den paa en høide af omtrent 627 m. o. h. kun
busk-formet.
Ved Trondhjem forekommer frodige eksemplarer af hængeask.
En af disse havde i 1877 en høide af 4.4 m. og et omfang i
brysthøide af 94 cm.; kronens diameter ved jorden var 6.9 m.
Ved gaarden Kystad staar en alm, plantet 1810. I 1883 var
den 15.3 m. høi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
