Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
129
Enkelte strøg er dyrkede: paa disse staar temmelig frodig
eng, men jordsmonnet er i det hele taget magert.
Nogle hundrede meter nordøst for denne myr paa samme
sandflade og mellem Glommen og jernbanelinien ligger en myr,
hvis areal er 3718 ar.
Dybden er indtil l.g meter, øverst er fortorvet og temmelig
fast mostorv, derunder god brændtorv.
Myren anvendes til brændtorv og benyttes som ålmenning,
hvor hver indvaaner af Røros har ret til at tage torv.
Brændtorvskjæring her begyndte for ca. 20 aar siden; paa
den tid er omtrent halvdelen af myren borttaget eller ødelagt som
brændtorv.
Af myrerne i Selbu og Strinden herred benyttes de paa
Byneset til torvtag. I Selbu er der store myrer, mest mosemyrer,
men ogsaa brændtorvmyrer, hvilke sidste dog kun benyttes i liden
udstrækning paa et enkelt sted. Somme steder er der noksaa
mange multer paa myrene i enkelte somre, men de forekommer
noget spredt.
Jieppemyr i Strinden, øst for gaarden Reppe ved Ranheim
station, ligger paa en terrasse omkring 90 meter o. h. Myrens areal
er 887 ar og dybden 0.5—l.s meter.
Den er en halvt formuldet græsmyr, skikket til dyrkning
samt til kompostjord. Sand danner myrens bund.
Heim dalsmy rerne er vidtstrakte myrer. Jernbanelinien fra
Trondhjem til Støren gaar ved stationen Heimdal i 142 meters høide
over havet og i 11 km.s afstand fra byen gjennem en stor
myr-strækning, som vest og øst om Heimdal er kjendt under
forskjellige navne efter gaardene: üstmyren i vest. og Raa<tenmyren,
Sjetve-myren feller Langmyren} i øst. Hertil kommer længer i øst de
lavere liggende TiUermyrer. Som fællesnavn for hele denne
myrstrækning er benyttet Heimdalsmyrerne.
Da der er forholdsvis kort afstand til Trondhjem, og da
jernbanen gaar tværs igjennem disse niyrstrækninger, synes de
fremfor mange andre at være skikket til benyttelse; hertil
kommer, at det er en torvmyr af anseelig dybde; den ligger ud
til randen af en stor slette, som falder af til 3 sider, mod nord
til Trondhjem, mod syd til Melhus og mod øst til Tiller.
Torvmyrens undergrund er ler, 3 til 5 meter under myrdækket; leren
er ofte kalkholdig. Myrstrækningen er forholdsvis lidet dyrket.
Dybden af torvmyren er funden, hvor man har foretaget
boringer, at være 31/2 til 5 meter. Heraf er ca. O.c meter i
overfladen ikke brugelig til brændsel. Selv om myren paa sine steder
er dybere, saa er der dog store strækninger af betydelig mindre
dybde. Enkelte partier bestaar af hvidmose.
Af üstmyren udvindes og tilvirkes torvstrø til brug i
Trondhjems by.
Den gjennemsnitlige tykkelse af brugbar brændtorv i disse
Søndre Trondhjems amt.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
