- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
138

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Stæren (sturnus vulgaris) kan egentlig ikke siges at være
eiendommelig for kysten, da den er almindelig i alle dele af
amtet; men den optræder dog intetsteds i saadanne masser som
i kystegnene.

En mærkbar forøgelse af stær og ogsaa andre smaafugle
synes at have fundet sted omkring gaarden Østraat, efterat man
her har søgt at frede om dem, og stærene ei alene fra Ørlandet,
men ogsaa fra naboherrederne Bjugn og Skjørn synes at sætte
hverandre stevne paa Østraat gaard i tusindvis.

Paa øerne er enkelte vadere jevnt udbredt. Almindeligst
maa vel

kjelden (haematopus ostralegus) siges at være.

En anden vader, der er kjendt ved sin gjennemtrængende
piben ved veirforandringer, er
viben (vanellus cristatus).

H eir en (anlea cinerea) bygger rede i høie træer.

Andre almindelig forekommende vadere er
storspoven (mmenius arquafä) cg
smaaspoven (numenius phoeopus).

Uden sammenligning bedst repræsenteret er ved kysten
svømmefuglene. De forekommer der i mange arter og i stort antal ved
øerne og skjærene, flere af dem trækkende kolonivis. Egentlige
„fuglebjerge", som man træffer dem længer nord, er der dog ikke
i søndre Trondhjems amt, men, som før nævnt, flere ikke uvigtige
æg- og dunvær.

Graagaasen (anser einerens) og

sædgaasen (anser segetum) ruger i stort antal paa Hitteren, Frøien

og omliggende øer og halvøer.
Stokanden og krikanden ruger baade ved havet og ved
ferskvande inde i landet,
gravanden (anas tadorna) er udmærket ved sine pragtfulde farver.
Sangsvanen (rygnus musicus) lever om sommeren i Finmarken,
men om vinteren træffes den ved sydligere kyster og
undertiden ved ferskvande. Den er saaledes seet ved Selbusjøen
om høsten og vinteren; ogsaa sorte svaner er iagttaget som
sjeldenhed ved Selbusjøen.
Dykænderne (si. fuligula) ruger ved fjeldvandene, men efterat

ungerne er flyvedygtige, træffes de ude ved havet.
Silanden (mer g us serrator) er meget almindelig, lever af fisk og

og regnes derfor for en skadefugl.
Efugl en (somateria mollisima) er som nævnt talrig ved alle holmer
og skjær, især rundt Hitteren og Frøien.

Af andre svømmefugle findes maager, hvoraf de hyppigst
forekommende er:
graamaagen (lams carius),
terner (sl. stevna) samt

tyvjo (lestris parasitica), som alle ruger ved amtets øer, og endelig
nogle, som ruger i arktiske egne, men som om vinteren ofte
besøger kysterne, saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free