Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1’rSKE OG FISKERIER.
143
I Stoksund er der næsten aldrig noget skreifiske af
be-tydenhed.
Skreien forlader denne kyststrækning tidligere, end den
forlader Lofoten.
Fisket vedvarer aldrig til slutningen af april, i det høieste til
udgangen af marts: ofte er det slut i marts.
Fra Bjørnør, især fra Roan og Osen, reiser fiskerne desuden
ofte til Vikten, Nordenøerne og Gjæslingerne til slaapfisket i
midten af marts.
Fisket i Frøien herred er det vigtigste.
Fra midten af januar til henimod april drives i Frøien
skreifisket, og fiskerne her søger da sjelden udenfor sit distrikt, men
holder til paa sine egne fiskevær.
De vigtigste vær er Halten, Mausund, Sulen, Kya, Titran.
Udroren er i regelen fra Kya og Sulen a/i til 1 mil, fra Titran
lidt kortere, om vinteren fra Mausund og Sulen 1 mil. Der fiskes
mest med garn, meget lidet med line og ikke lidet med snøre i marts
og april. Fisken tilberedes til klipfisk, noget saltes til husbrug.
Fra Sulen fiskes med ca. 30 garnbaade og 200 mands
besætning, foruden de Sulen fast tilhørende GO storbaade og 70 smaabaade.
Fra Homlingsvær med 20 baade.
„ Titran „ 50 „
„ Mausund „ 100 „
„ Haltenvær „ 300 „
hver baad af ca. 40 tønder eller til ca. 1000 stk. torsk og garn
og med 8 mands besætning.
Mausund benævnes den øgruppe, der strækker sig fra
Bogø og Skogsø til Hegrestein. Været ligger paa Bogø.
Paa Haltenvær ligger op til 800 fiskere om vinteren under
torskefisket.
Ogsaa sei fiskes paa Kya af fremmede fiskere.
Titran fiskevær paa den udenfor Frøiens vestre odde liggende
ø Titran, var før, da fisket var betydeligere, samlingsplads for
mange mennesker; det havde da sin egen kirke, der tillige tjente
fiskerne til med: den benyttedes indtil omkring 17G0.
Skreifiskeriet i Roan og Osen foregaar i maanederne januar,
februar og marts, hovedsagelig med garn. Dybsagnfisket under
dette fiske er saa godt som ophørt, naar undtages, at man bruger
dette dybsagn efter slaap om vaaren, efterat garnfisket er ophørt.
Fisken trækker i almindelighed bort i den sidste halvdel af marts.
Det egentlige skreifiske foregaar paa havet udenfor
skjærgaarden. Kun rent undtagelsesvis søger skreien ind i fjordene, hvorimod
der i disse foregaar et vinterfiske med smaagarn efter opsigtorsk
— yngre aarsklasser af torsk end skreien — mest i Skjørafjorden.
Af fremmede fiskere søger meget faa til Roan og Osen til
vaarfiskerierne, hvorimod herredets fiskere og andre, der ikke del-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
