- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
152

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

Fiskepladse for fedsild i aarene 1891—95 :

Antal tiskere. Fangstmængde. Hl.
1891 Bjugnfjord 1 „ Skjørnfjord ) BJuSn 1800 37 000
900 20 300
„ Strømsvaagen i Frøien 256 3 000
1892 Stoksund .... 975 45 500
„ Snildfjord .... 970 35 000
1893 Selnesvaag i Aafjord 60 15 000
„ Skjørnfjord i Bjugn 776 4 500
„ Imsterfjord i Bjugn 248 4 300
„ Bjugnfjord og Tarven 312 4 300
1894 O’
1895 Bjugnfjord i Bjugn 2 550 60 000
„ Skjørnfjord i „ 200 2 500
„ Valsfjord i „ 750 17 250
„ Yinjefjord i Hevne 700 19 500

Som man ser, hævder Bjugnfjord fremdeles sin plads som
en god sildefjord.

Mellem de enkelte herreder er sildefisket selvfølgelig saare
ujevnt fordelt.

I Hevne deltager tiskerne foruden i herredets eget sildefiske
ogsaa i sildefiskerierne ved Halten og Froøerne samt i Bjugn- og
Skjørnfjorden.

Inden herredet har Røstkvervet, Hevnefjorden omkring
Jamt-øen, Aastfjorden og Yin jefjorden været an.seede som gode sildepladse.

I Snilfjorden er sildefisket vanskeligt, da fjorden er saa dyb.

I Frøien har sildefisket til sine tider været betydeligt.

I bugterne paa Frøiens sydside har der været temmelig
aar-visse notestæng; ligeledes er der god tiskeplads paa nordsiden af
Frøien i Langøsund ved Valen.

Bekjendte sildefjorde er Strømsvaagen, Veisfjorden og
Storfjorden, alle paa Frøien.

Tidligere kom silden ofte ind og i mængde i Frøien, men
nu er sildefisket her aftaget.

I Filian har der tildels været fisket fedsild i Sandstadsundet
og Bjørnevaagen og flere andre steder.

I Bjørnør herred, som nu er delt i Osen, Pioan og Stoksund,
foregik tidligere ret betydelige fiskerier.

Da sildefiskerierne i sekstiaarene og de første aar af syttierne
var betydelige, havde man her en stor tilstrømning af fremmede
fiskere lige fra Skudesnæs, Stavanger, Bergen og flere steder, som
ogsaa fra nordligere bygder, navnlig Namdalen.

I Bjugn har som nævnt Bjugn- og Skjørnfjorden længe været
de vigtigste sildefjorde.

Smaasild og brisling fanges undertiden inde i
Trondhjemsfjorden, saaledes i Gulosen i Leinstranden og Melhus og i Bjugn.
Fisket er uregelmæssigt, som følgende tal viser:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free