Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
Paa en mængde af disse forekomster har der været drevet
gruber, dels kobbergruber, dels kisgruber, men stadig drift
gjennem et længere tidsrum og ned til vor tid har kun fundet sted
ved de til Røros værk hørende gruber. Disse gruber og Røros
værk er omtalt under herredsbeskrivelserne.
Der har været en del ældre kobberværker, som nu ikke mere
er i drift, som Selbu værk, Ulriksdals kobberværk, Lokkens eller
Meldals værk, men ingen af disse gruber har kunnet glæde sig ved
en stadig drift. Aarsagen til, at grubedriften ved disse værker
ikke er blevet varig, trods de privilegier, hvormed de i ældre
tid udstyredes, er først og fremst, at gruberne ikke har været saa
særdeles rige, og dernæst den kostbare kjøring af malm og kul
lange veie. I nogen grad er den sidste ulempe afhjulpet ved
jernbanen, og man har derfor i de senere aar seet sat i drift
kis-gruber i stor afstand fra havet som Killingdalen og Kjøli gruber i
Aalen. Særlig har imidlertid jernbanen givet anledning til en
betydelig eksport af kis fra Kongens og Arvedals grube under
Røros værk.
Kromjernsten har været brudt paa flere steder i amtet:
i Feragenfjeldene ved Feragen og i Rodhammeren, begge i Røros
herred, og derhos i Opdal; men gruberne er nu næsten helt
nedlagte, idet der kun et enkelt aar udvindes lidt. Alle gruberne laa
i serpentin, der er kjendelig ved sin rødbrune farve.
Kromjern-stenen benyttedes ved Leren kromfabrik til fremstilling af
kromsurt kali, idet malmen smeltedes med potaske, svovlsurt kali og
kalkstøv. Der fremstilledes omtrent 130 ton kromsalt aarlig ved
Leren kromfabrik i aarene 1851—1805, men nu er denne bedrift
standset, og gruberne er nedlagte.
Der er faa jerngruber i amtet; til Mostadmarkens jernværk
har der været drevet i Malvik og paa Hitteren, men dette værk
er standset. I Hitteren herred har der ogsaa været drevet paa
sølvholdig blyglands og fahlerts, men gruberne er nu nedlagt.
Hyttedriften i amtet er nu indskrænket til den tidsmæssige
og vel indrettede hytte paa Røros, hvor dette værk nu forsmelter
al sin malm. Men forøvrigt har der inden amtet været flere nu
nedlagte hytter baade tilhørende Røros værk og de andre nedlagte
værker, som i herredsbeskrivelserne omtalt, og ogsaa i
Hedemarkens amt har Røros værk havt hytter.
Foruden Leren kromfabrik, der nedlagdes i 1868, har der
af hytter ogsaa været anlagt en af et, svensk selskab, delvis til
tilgodegjørelse af udenlandske malme, i Hommelvik i Malvik. Denne
hytte blev imidlertid nedlagt i 1892 efter et par aars drift.
Tagskifere og heller udvindes paa flere steder i amtet, uden
at denne brydning nogetsteds drives i stor stil. Tagskifer findes
paa Haanesaasen ved Røros, endvidere i Strinden. Klæbu, Selbu,
Borsen, Flaa, Orkedalen og Opdal.
Klæbersten har været brudt paa ikke faa steder og brydes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
