Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
173
Til husfliden bør ogsaa henregnes det arbeide, som udføres
ved istandsættelse af fiskeredskaber og bødning af disse, og maaske
kunde og brænding af tang til aske nævnes her, hvilken har nogen
betydning for kystherrederne.
Den af havet paa stranden opkastede tang tages vaad lige
fra fjæren og føres ind paa land, hvor den spredes ganske tyndt
paa stranden til tørring. Naar den er tørret paa overfladen,
vendes den med rive, som hø. Naar den delvis er tørret paa begge
sider, brændes den. Til brændingen vælges en flad, jevn plads
nær tørrepladsen. Ved, flis osv. lægges paa brandstedet og
antændes; paa dette baal lægges saa først den tørreste tang, og naar
ogsaa denne er antændt, fortsættes brændingen. Efterhvert som
tangen i haugens indre forbrændes, bliver der stadig lagt nye lag
tang oven- og udenpaa.
Udover høsten og vinteren er det ofte vanskeligt at faa
tangen tør, hvorfor den brændes mest om sommeren.
Til en vog aske gaar iy2 hestelæs vaad tang; den kastes
op paa stranden fornemmelig af høst- og vinterstormene, ogsaa
om vaaren og sommeren. Af tangasken fremstilles jod.
Baadbyggeriet er af vigtighed i Aafjorden, hvor der aarlig
bygges 4—500 baade, der kan værdsættes til ca. 7000 kr. De
fleste sælges udenfor distriktet. Ved Viggen i Børsen bygges ogsaa
nogle baade, og mindre fartøier bygges i Hevne.
I de bygder, hvor der drives tøndefabrikation, som i Rissen,
og baadbyggeri. som i Aafjorden, klages der over, at landbruget
staar tilbage.
Man lager tønder og bygger baade for daarlig betaling.
Skogen minker, og landbruget forsømmes. Man avler lidet paa
jorden og blir snau for foder tidlig paa vaaren.
Efter opgaverne fra 1891—1895 findes ingen industrianlæg,
hvis drift gaar over 300 dagværk, i efternævnte herreder:
Osen, Roan, Stoksund, Aa, Jøssund, Frøien, Hitteren, Filian,
Agdenes, Ørlandet, Rissen, Stadsbygden, Meldalen, Rennebu,
Opdal, Aalen, Holtaalen, Singsaas, Budalen, Støren, Soknedalen,
Melhus, Børseskogn, Byneset og Selbu.
I denne opregning er bergværksdriften og brydning af
kvernstene, tagskifer, veksten og ei heller baadbygning, som i
Aafjorden, regnet til industrielle anlæg.
De fleste og betydeligste industrielle anlæg ligger i
Trondhjems by og er omtalt under beskrivelsen af byen.
Af de industrielle anlæg, som ligger spredt i landdistrikterne,
er de fleste meget smaa, og kun følgende har mere end ’20
arbeidere:
Strandheim sagbrug og høvleri i Orkedal er amtets største
industrielle anlæg; det er sat i gang i 1807 og drives ved damp; der
sysselsættes gjennemsnitlig 232 arbeidere jevnt hele aaret. Bruget
har dampsag med høvleri og snedkerværksted, og der bygges huse
til salg til opførelse udenfor bygden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
