Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
17iJ
Efter de af lægerne meddelte dødsaarsager sees tæring,
difteri og lungebetændelse at være de almindeligste dødelige
sygdomme ved siden af alderdomssvaghed; tæringen er i regelen den
hyppigst forekommende dødsaarsag: men det hænder, at antallet
af anmeldte dødsfald af difteri har været større end antallet af
dem, som er døde af tæring, saaledes i 1893. Difteri har ogsaa
i daglig tale navn af trondhjemsk halsesyge.
Antallet af tilfælde med lungetuberkulose som dødsaarsag var
af samtlige dødsfald :
189 1...........16.1 %
1892 ......................17.1 " o
1893 ......................15.2 " „
1894 ......................13.8 ° o
Om enkelte af de i amtet optrædende sygdomme kan
forøvrigt oplyses:
Spedalskheden har i dette amt som ellers optraadt hyppigst i
kystdistrikterne. Af de 784 spedalske, der siden 1856 er
optegnede i amtet, falder 657 paa distrikterne fra kysten og indover
til Stadsbygden, dette herred medregnet, medens der paa resten
af amtet kun kommer 127. De ydre distrikter havde i 1891
39 451 indbyggere, de indre 60 335, heri ikke medregnet
Trondhjems by. Heraf fremgaar det klart, hvor meget hyppigere
spedalskheden har været i kystdistrikterne end i
indlandsdistrik-terne. At angive grunden hertil lader sig ikke gjøre, med mindre
man var meget vel kjendt med leveskikkene i alle distriktets
bygder. Spedalskheden har forekommet i alle distrikter
undtagen Røros. Man maa antage, at beboelsesforholdene er
gunstigere i dalene end ude langs kysten. Rimeligvis befordres
spedalskhedens udbredning mest, naar husrummet er lidet, saa
flere mennesker sover i seng sammen, samt hvor der er mangel
paa renslighed. Det antages, at de større husbygninger i de
indre distrikter medfører bedre plads og mere rensligt stel end i
kystdistrikterne, hvor beboelses- og renslighedsforholdene er
omtrent de samme som langs kysten søndenfor, i Romsdals amt og
de to bergenhusiske amter.
Af anstalter til at optage spedalske fandtes før i tiden kun
Trondhjems kurerkammer, hvor der i 1856 laa 15 spedalske;
indtil 1860 indtoges endnu 8 spedalske. I 1861 aabnedes Beit
gjerdets pleiestlftelse for spedalske, hvorhen de 14 gjenlevende fra
kurerkammeret henflyttedes. Efterhaanden indlagdes en større
del af de i distrikterne boende spedalske i Reitgjerdets stiftelse,
indtil 1895 464; herved afsondredes disse fra omgang med friske
medmennesker og hindredes i at besmitte nogen; i de andre
stiftelser for spedalske er ogsaa indlagt et lidet antal af spedalske f’ra
søndre Trondhjems amt. Resultatet af denne isolation er, at der nu
kun findes 38 spedalske i amtet mod 130 i 1856 (efter G. A. Hansen).
I søndre Trondhjems amt og der hjemmehørende var efter statistiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
