Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Hvad liine runeindskrifter oplyser, er ikke saa særdeles meget:
Runeindskriften paa bergvæggen ved Valsfjorden i Bjugn
læses af Bugge saaledes: HAGUSTALDIrl’EVArGODAGAS eller
Hagustald, Goddags træl.
De 9 runetegn fra Vatn læser Undset RHOALTr og
bemærker, at indskriften er en overgangsskrift mellem den ældre og
yngre runerække, den første af den slags, som er fundet i Norge.
Den yngre jernalder. Fra slutningen af det 8de aarh. er
der saa store forandringer i former og ornamentik, at man
betragter denne sidste del af den forhistoriske tid som et nyt
hovedafsnit, den yngre jernalder eller vikingetiden.
Flere former fra den tidligere periode gjenfindes endnu en
tid, og ogsaa i ornamenterne kan tildels paavises en sukeessiv
udvikling.
Det er navnlig kjendskabet til de keltiske folk i Irland og
Skotland, som har givet stødet til den nye udvikling. Paa den
norske vestkyst, saaledes ogsaa i det trondhjemske, findes der
hyppig rent irske (eller keltiske) stykker, der maa anses som
importeret gods. Og ved siden deraf findes der ogsaa mange prøver
paa hjemligt arbeide, hvori de fremmede mønstre er efterlignede
eller tilgodegjorte.
Denne paavirkning fremmedes selvfølgelig fornemmelig ved
vikingetogene. Men der kan neppe være tvivl om, at der forud
for disse er foregaaet mere fredeligt samkvem, hvorunder
nordmænd fra kystegnene har gjort handelsfærder til de keltiske
lande. Der er der flere omstændigheder, som taler for at regne
periodens indtræden fra en tid, der ligger noget længere tilbage
end omkring 800.
De arkæologiske vidnesbyrd godtgjør, hvad der ogsaa er os
bekjendt gjennem historiske kilder, at Trøndelagen i denne sidste
periode af den forhistoriske tid med hensyn til befolkningnns
talrighed har indtaget en fremtrædende plads. Fylkernes og
skibredernes omfang vidner om en tæt befolkning, og det store antal
oldfund taler i samme retning. Der er mange gravhauge fra
denne tidsalder, undertiden i hundredevis. Mange af dem, som
omtales af Schøning og Klüicer, er nu forsvundne.
Af betydelige samlinger af gravhauge kan nævnes de paa
Vang og Bise i Opdal.
Man finder fra denne tid baade begravelser med brændte og
ubrændte lig.
Begravelse af ubrændt lig synes at have været almindeligere
og maaske ogsaa at have holdt sig længere i kystegnene end i de
indre strøg. Ligesom paa andre steder af kysten har ogsaa her
begravelser i baade været meget anvendt, især paa havkysten, men
ogsaa i de indre fjordegne. Tildels har baaden været stillet i
haugen paa sin kjøl og liget nedlagt i den, men ikke sjelden har
den ogsaa været hvælvet over det rum, hvori liget har været nedlagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
